Bregentved


Bregentved.

Intro

Bregentved ved Haslev har været adelsgods siden middelalderen. I 1746 blev godset skænket af kongen til A.G. Moltke, som i 1750 fik oprettet grevskabet Bregentved. Bregentved har tilhørt slægten Moltke lige siden. Det er i dag Danmarks største gods på cirka 6250 hektar...

Bregentved ved Haslev har været adelsgods siden middelalderen. I 1746 blev godset skænket af kongen til A.G. Moltke, som i 1750 fik oprettet grevskabet Bregentved. Bregentved har tilhørt slægten Moltke lige siden. Det er i dag Danmarks største gods på cirka 6250 hektar. Hovedbygningen består af tre fløje i to etager. Nordfløjen er fra cirka 1650. Den blev ombygget i barokstil i 1700-tallet. Syd- og østfløjen er tegnet af Axel Berg og opført i 1890. Den store park fra 1750’erne er åben for offentligheden på bestemte tidspunkter. ''Kongens bedste ven '' Adam Gottlob Moltke blev født i 1710 i en børnerig mecklenborgsk adelsfamilie. Som ung blev han ansat ved hoffet hos den danske kronprins. Prinsen blev i 1746 kong Frederik den Femte, og Moltke blev leder af den store hofstab. Det var en vanskelig post, for Frederik den Femte havde hverken interesse eller evner for at regere. Han ville hellere ud i det københavnske natteliv. Moltke sørgede for, at kun ret få opdagede udskejelserne. Kongen blev populær og kendt som en støtte for kunst og videnskab. Udadtil skete alt i kongens navn, men reelt var det Moltke, der gjorde arbejdet. Kongen kendte og værdsatte indsatsen. Derfor forærede han Moltke mange gaver, blandt andet Bregentved. ''Slovakiske højder i danske skove'' Alle planter har en evne til at tilpasse sig det miljø, de vokser i. Selv inden for samme art kan en plante se anderledes ud alt efter, hvor den vokser. I 1800-tallet begyndte man i det danske landbrug at dyrke udenlandske kornsorter, der var mere hårdføre over for vind og vejr end de traditionelle danske. I første halvdel af det 20. århundrede begyndte man også systematisk at bruge udenlandske træarter i de danske skove. Blandt andet samlede interessen sig om centraleuropæiske bjergegne, hvor bøgetræer vokser sig højere end i Danmark. I 1925 tog Dansk Skovforening derfor initiativ til at indføre syv tons bog fra bjergskråningerne øst for den lille by Kokošovce i Slovakiet. Her voksede der 28 meter høje og 120 år gamle bøgetræer. En lille del af disse frø blev anvendt ved Munkedamsvejen i Grevindeskoven ved Bregentved Gods. Her er de i dag godt på vej til at danne en klassisk dansk bøgesøjlehal. Selv om de altså er født i udlandet.