Bredkær Bæk, Kjærgårdsmølle


Terræn og ortofoto. Terrænmodel fra 2009 med gennemsigtigt ortofoto fra 2008. I landskabet kan både anes hulveje i skrænterne, gravhøje på toppen og oldtidsagre på plateauet mod SV

Intro

Ved vandmøllen Kjærgårdsmølle nær Struer er der en overgang over Bredkær Bæk. Det var et vigtigt trafikknudepunkt, hvor veje både fra nord til syd og fra øst til vest mødtes. I de stejle skråninger ved overgangsstedet skærer sig dybe hulveje, der går tilbage til forhistorisk tid...

Ved vandmøllen Kjærgårdsmølle nær Struer er der en overgang over Bredkær Bæk. Det var et vigtigt trafikknudepunkt, hvor veje både fra nord til syd og fra øst til vest mødtes. I de stejle skråninger ved overgangsstedet skærer sig dybe hulveje, der går tilbage til forhistorisk tid. Bronzealderens gravhøje præger landskabet, så snart man kommer op på højdedragene over Bredkær Bæk. Højene følger de gamle veje. Nord for Kjærgårdsmølle, på Mølbjerg Mark og i Klosterhede Plantage ligger der stadig store gravhøje. Også mod syd dannede bronzealderens høje en kilometerlang række. ''Med fanden til bords '' Vadestedet var særligt farlig på rejsen. Sagnene fortæller, at mørke væsener holdt til her og prøvede at hindre overgangen. Ved Kjærgårsmølle har man set Den Onde selv, lyder historien. I gamle dage var der en lille kro. Der blev tit spillet kort. En aften deltog en fremmed i kortspillet. Han tabte kortene. Da en af spillerne samlede dem op, så han, at gæsten havde poter med klør på. Fanden var løs! En pige blev sendt afsted efter præsten. Præsten manede Djævelen ud gennem et vindue. Men først ville Djævelen have en sjæl for sit besøg. “Du kan tage lænkehunden,” sagde præsten. Hunden hylede, da Fanden tog den, fortæller historien.