Bredhøj
Intro
I 1897 beskrev Nationalmuseet resterne af den høj lige her, hvor du står sådan her: "En lav, bred Højning, kaldet Bredhøj, mulig en overpløjet Høj".
Da golfbanen ved Kildebjerg Ry blev anlagt, blev området gennemgravet i jagten på fortidsminder.
En arkæologisk undersøgelse foregår i flere faser. Først fjerner man muldjorden i lange søgegrøfter og så dukker for eksempel mørke pletter op under muldlaget - det kan være stolpehuller fra et hus eller kogegruber eller måske levn fra en begravelse, og så graver de videre, indtil det hele er blotlagt. Til sidst måles det hele nøjagtigt op og beskrives i detaljer, og alle de ting, som arkæologerne har fundet, tager de med til museet, så de kan blive undersøgt nærmere og bevaret for eftertiden.
Men tilbage til Kildebjerg: Her har arkæologernes undersøgelser påvist stolpehuller fra både stenalder, bronzealder og jernalder. Der har ligget overraskende mange huse i oldtiden her, hvor der nu er bygget nye huse og anlagt en golfbane.
Gravhøje har haft forskellig størrelse til forskellige tider, og de største menes at stamme fra bronzealderen. Mindre gravhøje dateres umiddelbart til stenalderen, og det er især dem, der er forsvundet, fordi bønderne pløjede dem ned. Det var ikke ulovligt, for det var først i slutningen af 1800-tallet, Nationalmuseet begyndte at frede fortidsminder.
I forbindelse med anlæggelsen af stier ved Kildebjerg er det besluttet at lade Bredhøj ligge uforstyrret hen.