Brede kirke

Brede kirke. Fotograf: Henrik J. Møller

Mindesten for Brede sogns faldne i Første Verdenskrig. Foto: Henrik J. Møller

Brede kirke. Foto: Henrik J. Møller

Altertavlen i Brede kirke. Foto: Henrik J. Møller

Epitafium i Brede kirke. Foto: Henrik J. Møller

Brede kirkes indre. Foto: Henrik J. Møller

Korbuekrucifiks i Brede kirke. Foto: Henrik J. Møller

Maleri, der tidligere sad i altertavlens midtefelt. Brede kirke. Foto: Henrik J. Møller

Processionskruficiks i Brede kirke. Foto: Henrik J. Møller

Prædikestolen i Brede kirke. Foto: Henrik J. Møller

Skibsmodel i Brede kirke. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Brede kirke er en stor landsbykirke, der ligger østligt i Bredebro. Kirken ligger smukt ned til Brede Å. Kirken er speciel med sit høje slanke tårn og blanke sten.

Brede kirke er en stor landsbykirke, der ligger østligt i Bredebro. Kirken ligger smukt ned til Brede Å og ses bedst fra hovedvej A11, der går øst om Bredebro. Kirken er speciel med sit høje slanke tårn og står i blanke sten.

Kirken kom under Løgum Kloster i 1251 og blev viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen, i 1324. Efter reformationen kom kirken tilbage til kongemagten.

Kirken blev udsat for voldsom beskydning ved Danmarks besættelse den 9. april 1940, men dog ikke værre end at skaderne hurtigt kunne udbedres.

Kirkens bygninger

Kirken består af et stort senromansk skib, opført o.1200. Skibet er blevet forlænget mod øst i 1722 med et nyt kor, der har samme bredde og højde som skibet. Kirkens murværk består af både rhinske tufsten, granitkvadre og teglsten, og står på granitsokkel. Ved forlængelsen i 1722 blev de gamle middelalderlige tufsten og granitsten genbrugt og suppleret med nye teglsten. En nordlig indgangsdør og tre nordlige vinduer er alle tilmurede. Den sydlige indgangsdør er stadig i brug. Alle døre og vinduer er fint afrundede øverst. Hele kirken står umalet i blanke sten. I et granathul fra 9. april 1940 i kirkens sydlige mur, blev der efter befrielsen i 1945 indmuret en granat.

Kirketårnet mod vest er blevet tilføjet i gotisk tid, o.1450, og er opført i genbrugte granitkvadre og teglsten. Tårnets underrum åbner sig med en spids bue ind mod kirkeskibet. Et rundt trappetårn på tårnets nordlige side er opført o. 1600. Det nuværende høje svejfede tårnspir er opført i 1694. Tårnets spir blev slemt beskadiget af skudhuller ved den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940, men blev dog hurtigt repareret igen. Tårnets klokke er fremstillet i 1727 af Asmus Asmussen i Husum.

Det lille våbenhus mod sydvest er opført i sendmiddelalderen, men senere stærkt fornyet i 1700-tallet. Over indgangsdøren sidder der en reliefmedaljon med et hoved af Jesus. På våbenhuset finder man også et solur af kalksten med årstallet 1838, men som dog menes at være fra 1775.

De gamle oprindelige tagværker i egetræ er endnu bevaret, og alle kirkens tage er tækket med bly.

Hele kirken gennemgik en stor istandsættelse i 1950-51 ved arkitekt Holger Mundt.

Kirkegården og præstegården

Kirkegården er omgivet af et stort stendige. Kirken ligger generelt meget smukt ned til Brede Å. På kirkegården findes et stort mindemonument for sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18.

Præstegården er opført i 1897 på Munketoften lige syd for kirken.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Trap Danmark, 5. udgave, Tønder amt, bd. X,2, side 688
Danmarks Kirker XXl. Tønder amt 1957, side 1485-1501.
J. Holdt. Et Mindebillede i B. Kirke. Sønderjysk Månedsskrift, 1934-35, side 60-64.

Kirkens store skib har oprindeligt bjælkeloft overalt. Hele kirkens inventar blev grundigt restaureret i 1950-51 af Peter Kristian Andersen. Mange af de gamle bemalinger fra 1775 af Løgumkloster-maleren Johannes Colp blev da genfremdraget.

Korbuen mellem skib og kor er fra så sent som 1897. I korbuen hænger et korbuekrucifiks fra slutningen af 1400-tallet. I kirken er findes et lille processionskrucifiks, ligeledes fra sidst i 1400-tallet.

Alterbordet er fra 1897 og er dækket af dele af kirkens gamle stoleværk fra renæssancetiden.

Altertavlen i blandet renæssancestil og barokstil er fra begyndelsen af 1600-tallet. Bemalingen og alterbilledet er udført i 1775 af Løgumkloster-maleren Johannes Colp. Billedet forestiller Nadveren, og noget usædvanligt er vinglassene udskiftet med ølglas. Billedets giver er også med på billedet og sidder klædt i herremandstøj blandt disciplene i bagerste række som nr. 2 fra højre. I altertavlens runde topstykke ses et maleri af den favnende Jesus. Mellem 1897 og 1986 sad der et andet maleri i altertavlen Jesus og synderinden Maria Magdalena, malet af Fr. Thomsen fra Husum. Det hænger nu på væggen i tårnrummet.

Alterkalken er fra 1698 og har mestermærke for Povl Nommesen. På alteret findes der tre sæt lysestager. Et er fra sengotisk tid, o.1500. To andre sæt er fra 1700-tallet. Det ene sæt er skænket af en justistrådinde med navnet Thor-Straten.

Døbefonten i skibet er fra romansk tid, o.1200. Det er udsmykket med arkader på siderne. Dåbsfadet er fra 1840 og blev skænket til kirken i 1935 af menigheden i Kolstrup sogn på Fyn. Dåbskanden er skænket til kirken i 1945 til minde om den faldne frihedskæmper Georg Walther Andersen fra Bredebro.

Prædikestolen er fra 1612 og af Tønder-typen. Den har relieffer med motiver fra Jesus livshistorie.

Kirkens stoleværk er i det væsentlige fra restaureringen i 1950-51. Der er dog genbrugt mange dele fra de ældre stolestader fra 1829 og 1897. Ved siden af alteret står der to lukkede stole fra begyndelsen af 1800-tallet.

I kirken finde to store pulpiturer. Pulpituret på nordvæggen er fra 1692 og opsat af sognepræst Andreas Fabritius. Det er udsmukket med malerier fra Jesus historie. Pulpituren på vestvæggen er fra 1611 og har malerier af apostlene. Her hviler også kirkens orgel, fremstillet i 1961 af Marcussen & Søn i Aabenraa.

I kirken hænger der en række forskellige epitafier, malerier og mindetavler. Et Epitafium forestiller sognepræst Erik Wind, død 1673. Et andet epitafium forestiller Jørgen Martensen, død i 1676 ”under Tyrkisk Trældoms Fengsel eller Schlaverie”. Det viser hvorledes han bliver pisket af en tyrker. Et portrætmaleri viser sognepræsten Laurids Friis, død 1706 og et andet sognepræst Johan Christian Lauterup, død 1840.

I kirkeskibet hænger en model af sejlskibet Dagmar, som er fremstillet i 1942.

I kirken er der også opbevaret tre pengeblokke. Den ene er fra 1700-tallet, mens de to andre er af nyere dato.

I våbenhuset hænder der en mindetavle for frihedskæmperen Georg Walther Andersen, der blev dræbt ved udførelsen af en jernbanesabotage ved Horsens.

Forfatter: Henrik J. Møller

Brede kirke blev opført i 1200-tallet ved et vigtigt vadested over Brede Å. Den nærliggende kongsgård Svanstrup havde i begyndelsen patronatsretten over kirken. Men i 1251 forærede Kong Abel kongsgården Svanstrup og Brede kirke med kirketiende til det nye Løgum Kloster. Det skete som brøde for mordet på sin egen bror, og med ordene: "Elskede Brødre, Munkene i Løgumkloster, til evigt Eje.”

Foræringen fremkaldte alvorlig lokal uro, da kongen slet ikke ejede kirken, men det blev alligevel, som han havde besluttet. Der blev sendt en pavelig kardinal til sognet, der truede sognets genstridige beboere med at blive bandlyst fra kirken. Et retsmøde i 1276 løst ikke problemet, og den ene gang efter den anden blev sognets vrede beboere ikke hørt.

Først efter reformationen i 1500-tallet blev situationen atter normaliseret. Da blev kirken sammen med Løgum Kloster overtaget af Hertug Hans i Haderslev. Samtidig opførtes en ny præstegård, da der ikke tidligere havde været en sådan. Den nuværende præstegård er fra 1897 og blev opført i Munketoften syd for kirken.

Beskydningen af kirken 9. april 1940

Et andet stort drama udspillede sig omkring Brede kirke, da Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940. Kl. 4.15 gik de tyske tropper over landegrænsen og begyndte rykkede op gennem Sønderjylland. Det kom til spredte kampe i landsbyerne Abild og Sølsted syd for Bredebro og ved Brede kirke.

De tyske soldater troede der blev skudt imod dem fra kirken, og derfor skød de voldsomt tilbage med maskingeværer, revolverkanoner og fra kampfly. Tyskerne brød kirkens dør op og ledte forgæves efter personer inde i kirken. Heldigvis blev ingen civile såret eller dræbt ved den dramatiske begivenhed.

Der kom mange skudhuller i kirkens mure og i kirkespiret, som dog allerede blev udbedret i sommeren 1940. Man fik støtte til det fra Kirkeministeriet. I 1945 blev der i et af skudhullerne i muren øst for våbenhuset indmuret en granat til minde om angrebet på kirken.

Forfatter: Henrik J. Møller