Brandts Klædefabrik


.

Intro

Brandts Klædefabrik var oprindeligt et mindre farveri. I 1869 overtog tredje generation i familien Brandt virksomheden og etablerede klædefabrikken. Fabriksområdet med tiden udvidet til det nuværende "Brandts"...

Brandts Klædefabrik var oprindeligt et mindre farveri. I 1869 overtog tredje generation i familien Brandt virksomheden og etablerede klædefabrikken. Fabriksområdet med tiden udvidet til det nuværende "Brandts". Med inspiration fra udlandet blev arbejdsgangene rationaliseret, og der kom nye, industrielle forarbejdningsteknikker til. Brandts Klædefabrik var gennem 100 år en af Odenses største virksomheder. Oliekrisen i 1973 betød imidlertid højere udgifter, og i de følgende år blev konkurrencen fra udlandet langt hårdere. Fra 1977 stod klædefabrikken tom, men i 1984, flyttede Det Fynske Kunstakademi ind. Senere rykkede også Danmarks Mediemuseum, Kunsthallen Brandts og Museet for Fotokunst ind de gamle fabrikslokaler. ''En by i byen'' Brandts Klædefabrik var i mange år Odenses største arbejdsplads med over 600 ansatte. Fabriksområdet var en by i byen med egen sparekasse, idrætsforening, cykelklub og boligområde. I 1969 kunne klædefabrikken fejre 100-års jubilæum. I 1973 havde fabrikken det største og mest udbytterige år i sin historie, men så ramte oliekrisen. Det betød højere lønninger. Og samtidig begyndte de lavere produktionsomkostninger andre steder i verden at kunne mærkes. Konkurrencen blev langt hårdere. På få år blev produktionen urentabel. Bestyrelsen for Brandts Klædefabrik besluttede i 1977 at lukke for ikke at bruge virksomhedens formue til ingen nytte. Lagrene blev afviklet, og maskinerne solgt. I dag er Brandts Klædefabrik igen blevet en slags by i byen med museer, specialbutikker og koncertsal.