Borum Mølle
Borum Mølle tegnet i 1940
Her bliver sække med korn læsset ind i møllebygningen så sent som midt i 1900-tallet.
Mølledammen som koloreret fotografi.
Den sidste rest af stemmeværket stod som et brusende vandfald så sent som i 2001.
Intro
På dette sted har der ligget en erhvervsvirksomhed i aktiv drift i mindst 600 år: Borum Vandmølle. Nogle af bygningerne står endnu. Bag stuehuset lå den lokale festplads. Afsides? Nej, vejen forbi var landevej.
Borum Vandmølle nævnes første gang på skrift i 1427. Den ophørte først med at male korn omkring 1950.
Resten af befolkningen i Borum boede helt frem til 1800 i selve landsbyen. Kun møllen lå for sig selv. Vandkraften definerede dens placering.
Borum Møllebæk løber fra Lading Sø til Lyngbygård Å. Den er kun fem-seks kilometer lang. Men dens vand trak også Terp Mølle, som stadig står, og en Trigebrands Mølle i Skivholme.
Fra Borum kørte bønderne tunge læs med korn til møllen, og junidag i 1879 gik det galt. En mand blev dræbt, da en vogn væltede.
Møllevejen gik indtil da ad en noget stejlere rute (en stenkiste viser hvor over for huset Borum Møllevej 1).
For unge mennesker fungerede møllen som et uofficielt samlingssted. På de gule mursten har mange i årenes løb skrevet deres - eller kærestens - navne.
Mølledammen var en særlig idyl med svaner og en lille robåd. Vandet løb under den lille bule, der endnu findes på vejen. Inde i bygningen trak det et stort træhjul, der igen fik kværnstenene til at dreje.
Efter vedludført arbejde plaskede vandet videre tværs over gårdspladsen og fortsatte det sidste lille stykke gennem skoven til engen med åen.
Sidst i 1900-tallet blev der gravet ler til Tilst Teglværk ved siden af mølledammen. Det er faktisk rester af lergraven, der i dag danner en smuk sø.
I den store lysning vest for møllen lå Borums festplads i 1900-tallet. Hver sommer holdt Borum Idrætsforening stævner med ringridning, gymnastikopvisning og andet godt.
Til tider fungerede Mølletoften endda som mødested for tusindtallige menneskemængder.
I 1915 kunne man for eksempel høre den daværende konseilspræsident Klaus Berntsen op til den folkeafstemning, der gav kvinder valgret ved en ny grundlov.
I 1920 blev der holdt en stor sammenkomst i anledning af Genforeningen, hvor aktive folk havde forsynet landsbyen med en flot mindesten.
Senere dannede de idylliske omgivelser ved møllebækken rammen om Borum Borgerforenings sankthans-fest.
Mølletoften og skoven syd for vejen hører til Borum Sogn. Nord for vejen er det derimod møllebækken, der danner grænsen mellem Borum og Herskind.
''Publiceret''