Borum Kirke
Borum Kirke ligger i kanten af landsbyen. Bag den ses præsteboligen fra 1911 og til højre skimtes præstegården.
Borum Kirke på et tidspunkt før 1910. Bagved skimtes den daværende præstegård.
Intro
Kirken er naturligvis den ældste bygning - også i Borum. Den er opført i begyndelsen af 1100-tallet. Men sandsynligvis har man tilbedt højere magter på dette sted også længe før. Måske i en lille kirke af træ. Måske allerede i bronzealderen - med kig til de imponerende gravhøje på Borum Eshøj.
Fem steder kan man se rester af ornamenter i kvadrene.
Den mest markante figur sidder på en 36 gange 68 centimeter stor, rødlig granit-kvader i fjerde murskifte fra neden i korets sydmur. Dens motiv er to eller måske flere sammenslyngede, båndformede dyr som en ret aflang figur.
Mange mener, at stenen vender på hovedet. Det taler for, at vi står over for genbrug: motivet er ældre end kirken, måske noget fra en runesten eller et forarbejde til en sådan. Andre kendere afviser den snak. En stenhugger har blot gjort nogle kluntede forsøg på at skabe kunst, hævder de.
Under alle omstændigheder hører dyreslynget til samme stilgruppe som kendes fra Urnes, Norges ældste stavkirke, der er opført omkring 1100-1150. Her findes det på planker, der er endnu ældre.
Højt oppe i sydøst-hjørnet findes to modstående hjerte-figurer. Delvis skjult af våbenhuset findes også et 13x70 centimeter stort ottetalsslyng i relief. Endelig kan man med gode øjne få øje på et 30 cm stort kløverblads-kors på skibets sydøstmur. Det skal være et såkaldt indvielseskors. Her svingede den katolske biskop røgelse mod kirkemuren.
Borums ældst bevarede tegning er et hjulkors på bare 17,5 cm i diameter. Helleristningen sidder på en uanselig granitsten, der i 1890 blev fundet i kirkediget. I dag forbindes det med bronzealderen - altså en tid et par tusinde år før kirken.
Især på nordsiden er talrige murkvadre tydeligt mærket af skader. Faktisk har en professor i geologi betegnet Borum Kirke som "den mest medtagne" af alle.
I generation efter generation gengav præster og beboere den forklaring, at kirken havde været ramt af brand. Efter en udgravning på den nuværende adresse Borumtoften 2 og 4 blev det endda til, at en tidligere kirke havde ligget dér. Den brændte, og stenene blev genbrugt i den nuværende bygning - de dårligste især på nordsiden.
I de sidste 50 år har geologer hældet til en helt anden forklaring. En prøveboring tydede ikke på brand. Derimod kan solopvarmning og frost med tiden danne afskalninger på ½-1 centimeters tykkelse på krystallinske bjergarter, når de står frit i luften.
Processen tager dog tid. Endda meget længere tid end de foreløbig 900 år, mens stenene har stået som kirkemur. Kvadrene var altså "syge", allerede da de blev muret op.
Professor Arne Noe-Nygaard har derfor vurderet, at det passer med en fortid i cirka 5000 år gamle, fritstående megalit-anlæg. For eksempel stendysser, bautasten eller skibssætninger.
Borum Kirke blev som mange andre bygget af markernes sten, som blev hugget til som kvadre. Murene er en meter tykke og massive.
Vinduerne sad oprindelig højt og var små og rundbuede. Der var seks i alt. Senere blev de flyttet om og ændret meget. Så sent som i 1852 skete endnu en ændring, så der kom mere lys ind.
Kirkeskibet er forholdsvis lille. I 1500-tallet blev der tilføjet et våbenhus. Tårnet er fra samme periode.
Kvindedøren i nordsiden blev muret til i 1600-tallet. Nu gik begge køn ind ad den samme dør.
En apsis, altså en halvrund udbygning mod øst, blev revet ned i 1814.
Tagene var oprindelig tækket med bly. I 1918 skiftede man til tegl. Dog er tårnet stadig belagt med bly.
Under det hænger kirkeklokken, der senest blev omstøbt i 1932.
Hvem har ejet Borum Kirke? Oprindelig den store katolske kirke repræsenteret ved Århus Domkapitel. Fra 1582 overgik den til kongen, men blev privat i 1696. Nu kom kirken under Lyngbygård, der tilsyneladende holdt den i fin stand. Det varede til 1840. Siden da har kirken tilhørt sognebeboerne, fra 1910 som selvejende..
Oprindelig lå der en rigtig præstegård ganske tæt op ad kirkens våbenhus. Mindst én længe befandt sig på den nuværende kirkegård.
Den gamle præstegård var som alle andre gårde i landsbyen bygget af bindingsværk og tækket med strå. Den er uden tvivl blevet fornyet mange gange. I 1912 blev den revet ned. Kun to fotos er bevaret i Lokalhistorisk Arkiv.
På dette tidspunkt blev lønnen til præster gradvist lagt om til penge i stedet for tiende og til flere penge i stedet for avlen af en præstegård.
I Borum tog man den fulde konsekvens og opførte både en flot patriciervilla som præstebolig (Borum Byvej 4) og en landbrugsejendom (Borum Landevej 25) med separat stuehus til gårdens forpagter. Fra 1921 til 1942 forpagtede pastor Jørgen Jensen dog selv præstegården og gik med liv og lyst op i arbejdet med mark, skov og ikke mindst en fin besætning af røde malkekøer.
I 2010 blev præstegården og noget af jorden dog solgt fra.
Præsteboligen i Borum og en villa i Sabro er nu embedsboliger for to præster, der tilsammen dækker sognene Borum, Lyngby, Sabro og Fårup.
''Publiceret''