Borremosen

Borremose_vej_1. Den brolagte vej fører over mosen til bopladsen

Borremose_voldgrav_hus_1. Parti af volden og voldgraven, der omslutter bopladsen. Til højre ses en hustomt.

Borremose_hus_1. Langhus. Vægforløbet er markeret med en lav vold af græstørv.

Borremose_oversigt_1. Holmen med bopladsen ses som et brunligt parti i baggrunden, omgivet af mosen.

Borremose_vej_2. Den brolagte vej fører ind gennem en åbning i volden.

Borremose_vej_3. Fårene står midt på den brolagte vej. I baggrunden ses volden omkring bopladsen.

Intro

Resterne af en særpræget boplads fra jernalderen ligger uforstyrret på en lille holm midt i Borremose. Husenes omrids er markeret med lave græstørvsvolde. Kun en stenbrolagt vej har gjort det muligt at nå tørskoet frem til landsbyen for godt 2000 år siden. Ikke kun den vanskeligt tilgængelige placering er usædvanlig. I modsætning til datidens almindelige landsbyer er bopladsen befæstet med en omgivende vold og voldgrav. I mosen er fundet ofrede mennesker og lerkar. Det tyder på, at mosen har været opfattet som hellig på den tid. En ideel ramme for et betydningsfuldt høvdingesæde gennem flere hundrede år. ''En smertefuld fælde for fjenden'' Fundet af en række omhyggeligt bearbejde pinde skabte undren, da Nationalmuseet udgravede Borremose-bopladsen i 1929-45. De var tilspidset i begge ender og forsynet med en afsats på den ene side. I mange år var Borremose det eneste sted i Danmark, hvor sådanne bajonetformede spidser var fundet. Funktionen af dem var en gåde. Men i år 2000 dukkede samme slags træspidser op i voldgraven på en lignende befæstet boplads ved Lyngsmose nær Ringkøbing. Denne gang stod de i deres oprindelige position: nedstukket i tætte rækker i voldgravens flade bund. Klar til at spidde fødderne på angribende fjender, hvis de skulle forsøge at passere voldgraven. Et skrækindjagende forsvarsanlæg omkring bopladsen.