Borgerskaber
Bryggerimedarbejdere.
Borgerskabsprotokol.
Skomagerlaugets drikkehorn.
Tobaksarbejdersker.
Lavsbøsse.
Intro
Ser man i kilderne fra 1600-årene, vil man hurtigt opdage, at der var en betydelig mobilitet i befolkningen. Også almindelige mennesker fra Skåne, Halland og Blekinge er flyttet til Køge og har skabt sig en tilværelse her.
Det var ikke kun adelen, som havde forbindelser på tværs af Øresund. Også almindelige mennesker fra Skåne, Halland og Blekinge er flyttet til Køge og har skabt sig en tilværelse her.
Vi kender navne og fødested på de mennesker, der opnåede borgerskab i Køge.
Blandt erhvervene finder vi i 1600-tallet bager Oluf Gundersen. Her er murermester Peder Andersen fra Risseberg, møller Oluf Nielsen og pottemager Laurs Hendrichsen fra Ystad. Skomagere er der også mange af, bl.a. Hendrick Andersen. Tobaksspinder Svend Jørgensen fra Tocherup, tømmermænd, bådsmænd, skræddere, sælgekoner og mange andre finder vi også.
Laugshusgade har fået sit navn efter skomagernes laugshus, som har ligger i nr. 4 fra middelalderen og frem til 1810.
Alle der ville slå sig ned som handlende eller håndværker i en købstad og drive næring, skulle først løse borgerskab.
Det krævede, at man var myndig og ustraffet. Man skulle også være uddannet svend, være medlem af byens laug og have aflagt en mesterprøve.
Fra den tid kendes også udtrykket en ”fusker”. I dag betegner det dårligt arbejde. Men i 1600-tallet var en fusker én, som udførte arbejde, som ellers skulle udføres af en mester fra et laug.