Boesdal kalkbrud
Kalkovne ved Boesdal kalkbrud.
Kalkovn ved Boesdal kalkbrud.
Pyramiden i Boesdal kalkbrud.
Boesdal kalkbrud.
Boesal kalkbrud.
Intro
I Boesdal Kalkbrud producerede man førhen store mængder kalk. Kalken blev brugt til landbruget og indgik i fremstillingen af mørtel.
Knust og tørret jordbrugskalk blev opbevaret i den store kegleformede bygning "Pyramiden".
Brydningen i Boesdal Kalkbrud startede i 1914, hvor Hans Chr. Larsen fra Elmekronegård begyndte at udnytte kalken under sin agerjord. På dette tidspunkt var der generel mangel på jordbrugskalk til landbrugsjorden.
Afsætningen gik godt og i 1919 blev der købt mere jord. Omkring 1920 gjorde efterspørgslen på brændt kalk til mørtelfremstilling, at man byggede en langovn på stedet. Ovnen var ca. 10-14 lang og så høj, at man kunne køre trillebørlæs af kalksten direkte ind i ovnen.
Ovnen blev fyret op med kul, til kalken opnåede en temperatur af 1000-1100 grader celcius. Ved hver brænding skulle ovnen mures helt til. Hvis temperaturen var for lav, blev det brændte kalk til en kompakt masse, som ikke kunne bruges. Kalken skulle desuden køles helt ned, før man kunne tage den ud.
For at imødegå den stigende efterspørgsel på brændt kalk, byggede man i løbet af 1930'erne to nye højovne. Det er ruinerne af disse ovne, man kan se i dag.
"Pyramiden" blev bygget i 1967, som lagerplads for jordbrugskalken. Her lå kalken, når den var behandlet og klar til afhentning.
Boesdal Kalkbrud lukkede i 1978. Stevns Kommune købte siden det 15 hektar store brud, der i dag benyttes som rekreativt område. Pyramiden bruges til kulturelle formål.
Markens afgrøder trives ikke, hvis jordens pH-værdi er for lav eller "sur". Ved udvaskning af jordens næringsstoffer sker der en gradvis forsuring af jorden. For at modvirke forsuringen tilføres jorden kalk, da kalk har basiske egenskaber og forhindrer, at mange af de næringsstoffer, som planterne har brug for forsvinder.
I 1830'erne var mergling af jorden et udbredt fænomen. Mergel er kalkholdigt ler, som bønderne i starten gødede markerne med. Merglingen af den gamle landbrugsjord ophørte i 1870'erne, men omkring 1900 opstod en fornyet interesse for at mergle og kalke. Man havde fundet metoder, som kunne bruges til at påvise jordens eventuelle kalktrang.
I perioden 1911-17 blev der foretaget mere end 5000 lokale markforsøg. Dette førte til, at kalkning og mergling tog et gevaldigt opsving efter 1910. Følgende steg efterspørgslen på såkaldt gødningskalk, bl.a. fra Stevns Klint.
I Boesdal kan man i dag se den næsten 3000 m2 store pyramideformet bygning, som tidligere blev brugt til opbevaring af jordbrugskalk. Bygningen blev opført af DLG i 1967.
Kalksten har været brugt til byggeri i århundrede. På Stevns blev stenene oprindeligt hugget ud af nedfaldne kalkstensblokke på stranden. Senere effektiviserede man produktionen ved at skære kalkstenene direkte ud af klinten.
Men kalk indgår også i byggeri på en anden måde. Det indgår som en vigtig bestanddel af mørtel, der bruges ved opmuring af bl.a. murstensbygninger og tidligere også af kalkstenshuse.
Viden om murerhåndværk kom til landet med munkene i middelalderen og siden da, har mørtel været det foretrukne bindemiddel til murstensbyggeri. I Boesdal Kalkbrud blev der brudt og behandlet kalk til videre mørtelfremstilling.
Inden kalken kan bruges til fremstilling af mørtel, skal den brændes. Det foregår ved, at kalken varmes op til 1100 grader celcius for at frigive den bundne CO2. Brændt kalk læskes med vand, og blandes med sand og vand til mørtel.
Fremstillingsprocessen ser således ud:
1. Brændt kalk: CaCO3 + varme = CaO + CO2.
2. Læsket kalk: Når kalken er kølet ned, knuses den og blandes med vand. Resultatet bliver det stærkt ætsende calciumhydroxid, i daglig tale ”læsket kalk”: CaO + H20 = Ca(OH)2.
3. Mørtel: Herefter blandes kalken med sand og bliver nu til mørtel.
Fog, Kåre; ”Økologi – en grundbog”; s. 48-50; Narayana Press, Gylling; 1997.
Thorsen, Peter; Lokalplan nr. 47 for Boesdal kalkbrud"; Teknik og Miljø, Stevns kommune; 1996.
www.kalklandet.dk/historie/boesdal-kalkbrud
www.kalklandet.dk/historie/mortel
www.kalklandet.dk/historie/knust-kalk