Boderne
Boderne set fra nord.
Intro
Boderne er en middelalderlige husrække, som består af tre bygninger. Ordet ”Bod” blev brugt i de middelalderlige købstæder og betyder et rum eller et kompleks af rum, som lejes ud.
Næstved Museum fik brugsretten til Boderne af Næstved Kommune i 1984.
Boderne består af tre middelalderlige stenhuse: Gotschalks Boder, Vesthuset og Tuesens Boder. Indtil 1881 var der også et fjerde hus middelalderligt. Det sidste i rækken var den tidligere latinskole, som blev revet ned for at give plads til en ny skolebygning.
Gotschalks Boder
Gotschalks Boder er det ældste hus i rækken, og blev bygget omkring 1400. I 1484 blev huset kaldet ”det gamle stenhus”. I dag kalder man Gotschalks Boder for Stenboderne eller Gotschalks Stenhus. Gotschalks stenhus rummede tre lejligheder i stueetagen og tre tilsvarende rum i kælderen. De tre rum i kælderen har enten hørt til lejlighederne i stueetagen eller har været selvstændige lejemål. I 1400-årene boede præst og notar hr. Henrik Gotschalk i en af de tre lejligheder. På grund af dendrokronologisk undersøgelser ved vi, at alt tømmeret i ”det gamle stenhus” blev udskiftet i 1482.
Vesthuset
Midt i 1400-årene blev Vesthuset opført som en tilbygning til Gotschalks Boder. Huset har oprindelig været en toetagers bygning med kælder og rummede to lejligheder. Den første lejlighed i stuen og den anden ovenpå. Kælderen har været opdelt i to afsnit med selvstændige indgange fra syd og vest.
Tuesens Boder
Borgmester Mogens Tuesen investerede nogle af sine penge i byggeriet af et nyt stenhus. Dette hus blev bygget omkring 1480. Tuesens Boder bestod af 7 lejeboliger. Hver lejebolig med en beboelse i stueetagen med adgang fra nord, en kælderafdeling med adgang via udvendig trappe på sydsiden og et tagrum med adgang via udvendig trappe mod nord. I 1484 skænkede han sine nye boder til
Sct. Peders Kirke. Kirken brugte overskuddet af lejeindtægterne til at afholde tidebønner i kirken. Mogens Tuesen døde i 1493.
Latinskolen
Omkring 1500 blev huset opført som forlængelse af Mogens Tuesens Boder. Huset blev også kaldet ”Peder Syvs Hus” efter den berømte rektor, som underviste fra 1658-1664. Den middelalderlige bygning bestod af to stokværk. Kælderen fungerede i perioder som kalklager for kirken. Stueetagen blev brugt som et stort skolerum for eleverne. Overetagen var bolig for rektor. Indtil 1739 var huset en latinskole, derefter dansk skole. I 1881 blev huset nedrevet.
I 1930 påbegyndte man det første restaureringsarbejde på grund af istandsættelse af Vesthusets vestgavl. De oprindelige dør- og vinduesåbninger ud for kælderen og stueetagen blev også udskiftet.
Et par år senere blev to udvidede vinduesåbninger i Vesthusets sydside udstyret med fladbuestik og false af munkesten. De nye vinduer kom ikke til at ligne de oprindelige vinduer, hverken i størrelsen eller udformning.
Den store restaurering af husrækkens påbegyndte i 1966. Restaureringen varede med flere længere afbrydelser indtil 1984. Først begyndte man med restaurering af Stenboderne og det vestre hus.
De ledende arkitekter var Arne Nystrøm og Jens Vestergaard Jensen. Formålet var tilbageføring af bygningerne til deres oprindelige skikkelse og istandsættelse. Restaurering af de to vestlige bygninger blev afsluttet i 1967.
Stenbodernes nordside blev ikke rekonstrueret,. Baggrunden for det er desværre ukendt. Her blev kun de høje klassicistiske vinduer erstattet med lavere smårudede vinduer. Der blev også bibeholdt Vesthusets helvalmede gavl, der formentlig stammede fra en ombygning omkring 1730.
I 1975 begyndte man med det næste restaureringsarbejde, der omfattede de tre vestligste af Tuesens Boder. Disse var den bedst bevarede del af bebyggelsen. I samme år blev der også fortaget undersøgelser af Bodernes indre.
Restaurering af de tre vestligste af Tuesens Boder afsluttedes i 1978. Den sidste og meget omfattende genskabelse blev gennemført i årene 1982-1984. Den østre del af Mogens Tuesens stenhus blev rekonstrueret.
Restaurering af ”Boderne” i sin oprindelige skikkelse blev afsluttet i 1984.
I 1988 har Næstved Kommune, ejer af husrækken, modtaget diplom fra organisationen Europa Nostra for restaureringen.
Stenboderne
Stenboderne har en længe på ca. 13,7 m og en dybde på ca. 6,6 m. Ydermurene er opført af røde munkesten. Stenboderne har dens nuværende højde på grund af en tilbygning, som er kommet til efter opførelsen af Tuesens Boder. Stenbodernes stueetage var opdelt med tværskillerum af bindingsværk i tre boder. Hvert rum var på ca. 4 x 5,5 m.
Tredelingen blev genskabt under restaureringsarbejde. Den østre dør blev tilmuret og nye vinduer blev anbragt. Af to vinduer er bunden og de lodrette false samt de yderste stiksten bevaret. Hvor tidligere det tredje vindue har siddet, er nu museets indgangsdør.
Vinduernes oprindelige udformning er svært at tolke. Arkitekterne Arne Nystrøm og Jens Vestergaard Jensen var sikker på, at Stenboderne var handelsboder på grund af vinduernes usædvanlige bredde. Man i dag vil vi, at Stenboderne ikke har været en handelsboder. Kælderetagen var også opdelt i tre rum og ydermurene var udstyret med mange store fladbuenicher.
Det Vestre Hus
Det Vestre Hus har en længde på ca. 8 m. Husdybden ved vestgavlen er 6,1 m og mod øst 6,6 m. Huset er opført af røde munkesten. Det oprindelige gulvniveau i husets stueetage lå ca. 20-25 cm højere en i Stenboderne. Det tyder på, at der i årene mellem de to bygningernes opførelse er sket en mindre hævning af Kirkegårdens terræn langs bygningernes nordside.
Overetagen havde en udvendig trappe, som blev fjernet omkring 1730. Den forsvundne overetage gik formentlig tilbage til bygningernes opførelsestid, derfor er bygningens oprindelige højde desværre usikker at tolke. Den oprindelige indgangsdør i den østlige ende af langsiden mod kirkepladsen blev erstattet af en høj, fladbuet blænding. I den øvrige del af den nordre langside er nu tre små fladbuede vinduesåbninger, der er anbragt i høje fladbuede blændinger.
Vinduesåbningerne blev rekonstrueret, alt andet var desværre gået tabt ved indsættelse af nyere vindueskarme. Ud for kælderen er der nu delvis tilmuret faldbuet dør i spidsbuet blænding. Der er tre fladbuede vinduesåbninger i spidsbuede blændinger i sydsiden ud for stueetagen.
Ud for kælderen, hvor terrænet er lavest, er en fladbuet døråbning. Undersøgelser giver grund til at tro, at stueetagen har været opdelt i to rum med skillevægge. Skillevæggene var placeret nogenlunde midt i bygningen. Det ydre rum med indgangsdør har været udstyret med to vinduer, et mod nord og et mod syd.
Det indre rum med kamin har også været udstyret med to vinduer, men i alle tre ydermure.
På grund af vinduerne var dette rum velbelyst og blev formentlig brugt som opholdsstue. Kælderen har også været opdelt i to rum.
Mogens Tuesens Boder
Tuesens Boder har en længde på ca. 36 m og en husdybde på ca. 7,85 m. Huset er bygget op mod de ældre Stenboders østgavl. Ydermurene er opført af munkesten. Boderækken var opdelt i 7 boder. Adskillelsen mellem de tre vestlige boder var stadigvæk synlig, medens de fire østlige boder var sammenlagt og ombygget til ukendelighed.
De tre vestlige boder fremtræder efter rekonstruktion i sin oprindelige skikkelse. Hver bod er udstyret med en fladbuet dør i spidsbuespejl og to små fladbuevinduer. En del af murværk var gået tabt på grund af indsætningen af nye tiders vindueskarme. Alle oprindelige vinduer i nordsiden blev udskiftet. I de tre boder finder man under vinduerne resterne af et rudemønster dannet af sortbrændte kopender. I sydsiden har hver bod en fladbuet dør i spidsbueblænding og to små dobbeltfalsede fladbuevinduer, og udfor kælderen en bred fladbuet dør og to smalle lys. Ud for den vestligste bods stueetage har man valgt at bibeholde de to brede vinduesåbninger.
De brede, fladbuede kælderdøre er også alle bevaret i deres oprindelige skikkelse. Hver bod havde oprindelig rummet et stort rum (stue) med åbne ildsted, hvorpå den daglige madlavning har fundet sted. I dag er der rester af ildsteder bevaret. Stueetagens oprindelige gulv har været belagt med kvadratiske teglstensfliser. Der er enkelte rester af gulvet bevaret. Kælderen, som var opdelt i tre rum, er nu forbundne.
De fire østlige boder blev på et tidspunkt ombygget til tre boliger. Ombygningen fandt sandsynligvis sted i årene 1600-1602. I løbet af undersøgelser har man fundet flere kalkmalerier og en sten med Christian IV’s kronende monogram (initialerne CNS og årstallet 1647). Før restaureringen var de fire østlige boder forhøjet med en etage. Der blev flyttet flere gange rundt på vinduerne, kun den østligste af sydsiden oprindelige vinduer var meget velbevaret. Undersøgelser viser, at oprindelige døre var blevet lukket og nogle ændret til vinduer. Østgavlens nordlige halvdel var det eneste større område i stueetagen, hvor den indvendige side var intakt. Bag en nyere tilmuring fandt man en velbevaret niche. I kælderen fandt man efter fjernelse af kælderloftets brædder og puds det gamle bjælkesystem, som bestod overvejende af eg. Der blev også fundet enkelte fyrrebjælke.
Latinskolen
Latinskolen blev opført omkring 1500 som tilbygning af Tuesens Boder. Latinskolen bestod af to stokværk. Huset var 11,7 m lang med de yderste 30 cm af Bodernes østgavl og 7,7 m dyb. Underetagen af facaden mod Kirkepladsen havde en lav fladbuet indgangsdør og fire fladbuede vinduer i spidsbuede blændinger.
Overetagen havde en tilmuret døråbning. Desuden var overetagen udsmykket med tre store cirkelblændinger, som var placeret lodret over pillerne mellem underetagens vinduer. Der
må have været en stejl trappe, som har givet adgang til overetagen. Harmonien af facaden blev lidt forstyrret af to senere gennembrudte vinduer. Latinskolens østgavl var udstyret med 13 kamtakker og 10 højblændinger, som havde trappeformede afslutninger.
Ud for underetagen har været fire vinduer og en dør. Overetagen var også udstyret med fire vinduer samt de lodrette false af en lille tilmuret åbning. Man mener, at kun de to østlige åbninger er oprindelige, idet disse som eneste er udstyret med fladbuestik.
Stueetagen var indrettet som et stort skolerum, hvor alle elever læste sammen. Skolens rektor har boet i overetagen, indtil skolen blev nedlagt i 1740. I 1880-81 blev Latinskolen revet ned.