Blekingegade


Blekingegade. Blekingegade

Intro

Blekingegade 2 på Amager danner rammen om Danmarks største terrorsag. Omkring kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Haunton samlede sig i 1960’erne og 70’erne en række unge, oprørske mennesker, der anså den karismatiske Appel for deres politiske ideolog...

Blekingegade 2 på Amager danner rammen om Danmarks største terrorsag. Omkring kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Haunton samlede sig i 1960’erne og 70’erne en række unge, oprørske mennesker, der anså den karismatiske Appel for deres politiske ideolog. De blev sendt i militære træningslejre i Jordan hos ”Folkefronten til Palæstinas Befrielse” (PFLP). I 1970’erne og 80’erne sendte de under dæknavnet ”Æblerne” våben og penge til PFLP fra en række uopklarede røverier. Postrøveriet i Købmagergade i 1988, hvor banden skød og dræbte en ung betjent, blev begyndelsen til enden for Blekingegadebanden. Medlemmerne blev siden idømt mellem et og 10 års fængsel. ''Afsked med et æble'' Brandmanden Holger Jensen var et af ”æblerne” og Gotfred Appels højre hånd. Indtil 1980 stod han i spidsen for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter. Mandag den 15. september 1980 sad han i et folkevognsrugbrød foran Bilka ved Århus og ventede, da en lastvogn kørte frontalt ind i varevognen. Holger Jensen blev dræbt på stedet. Ni år senere fandt politiet ud af, at der var en grund til, at Holger Jensen opholdt sig foran Bilka netop den mandag. Fra sin plads i varevognen holdt Jensen øje med afhentningen af varehusets millionomsætning fra weekenden. Indtil en lastvogn altså kørte ind i ham.