Bjørndal Kalkværk
Bjørndal Kalkværk. Bjørndal Kalkværk
Intro
Bjørndal Kalkværk gør ikke meget væsen af sig, som det gemmer sig i det knudrede, menneskeskabte landskab. Området er stærkt præget af udvinding af kalk, det råstof, der blev brændt i de to ovne inde i bygningen. Kalkbrændingen begyndte i 1730'erne...
Bjørndal Kalkværk gør ikke meget væsen af sig, som det gemmer sig i det knudrede, menneskeskabte landskab. Området er stærkt præget af udvinding af kalk, det råstof, der blev brændt i de to ovne inde i bygningen. Kalkbrændingen begyndte i 1730'erne. Kalken blev brugt både til bygningskalk og senere til gødskning. Bjørndalkalken var værdsat ude i landet. Mange jernbanevogne med bygningskalk gik fra den nye og nærtliggende banelinje fra 1882. Togene kørte blandt andet til Esbjerg, fordi byen blev bygget på dette tidspunkt. Kalkværket er genopført efter en brand i 1933. Kalkbrændingen ophørte i 1942, mens brydningen sluttede i 1957.
''Hvordan fungerede kalkværket?''
Det nuværende Bjørndal Kalkværk afløste ældre ovne. Dem findes der endnu spor af i området. Værket virker lavt udadtil, men har større dybde indvendig, fordi det er delvis nedgravet. Bygningen rummer to høje skaktovne fra omkring 1900. Udadtil ses de som to markante skorstene. Kalken blev brudt lige i nærheden af værket. Flint var et uønsket restprodukt, som stadig ses i terrænet. Skaktovnene kunne brænde uafbrudt, og fra en gangbro kunne man løbende fylde kalksten og brændsel på ovnen. Det øgede produktiviteten i forhold til de gamle bondeværker. Bygningen bæres af en trækonstruktion og er delvis bræddebeklædt, mens taget er af pandeplader. Bjørndal Kalkværk er et vigtigt industriminde. Bygningen er et eksempel på, at også en rent praktisk bygning kan rumme stor skønhed.