Bjerremarkdiget ved Hyldtofte Østersøbad
Bjerremarkdiget set fra Østersødiget
Strandholm Inddæmning (Lineslyst Inddæmning). Kort fra 1862
Strandholm Pumpestation 1915
Afløb fra pumpebassin. Del af afvandingssluse. Frontmur af beton på indersiden af Østersødiget. 1915
Strandholm Pumpestation 1953
Stigbord i Bjerremarkdiget
Bjerremarkdigets forlængelse mod nord
Intro
Hyldtofte Østersøbad slutter mod vest med en høj jordvold (Bjerremarkdiget). Jordvolden strækker sig fra Østersøen og ca. 2.500 m mod nord. Oprindelig udgjorde de første ca. 1.000 m den østlige dæmning i Strandholm Inddæmning.
Ejeren af Lineslyst (nuværende Strandholm) søgte i 1861 kongen om bevilling til inddæmning og udtørring af fladstranden mellem øen Syltholm og fastlandet.
Baggrunden for ansøgningen var, at et engelsk selskab havde påbegyndt inddæmning af Rødby Fjord ved i 1861 at opføre en dæmning fra Rødby Fæland til Myggefjed (= Hages Dige). Denne dæmning spærrede for udløbet af vandet fra ovennævnte fladstrand. Vandet derfra havde naturligt udløb til Rødby Fjord og derfra til Østersøen gennem Dragsminde og Kramnitse Gab.
Vandet blev ved østlige og nordøstlige vinde presset ind i fladstranden, hvis vestlige udløb nu var spærret ved Hages Dige. For at hindre vandet i at overskylle de tilgrænsende jorder måtte man enten inddæmme fladstranden eller forhøje de højvandsvolde, man havde anlagt 1846.
Den kongelige bevilling blev givet i 1863. Inddæmningen blev fuldført i 1868. Fra den østlige ende af øen Syltholm blev bygget en dæmning mod Bjerremark. Dæmningen (Bjerremarkdiget) havde en længde på ca. 1.000 m. Bygmesteren var den slesvigske digemester, H. Bruhn.
Midt i dæmningen blev der indlagt en sluse. Ved vestlige vinde blev vandet i inddæmningen naturligt ført til udløb gennem slusen i Bjerremarkdiget.
Det inddæmmede havde et areal på 530 tdr. land.
Efter stormfloden 1872
I forbindelse med inddæmning og udtørring af arealerne mellem Brunddragerne og fastlandet skulle afløbet fra Strandholm Inddæmning ændres.
Der blev gravet en kanal fra slusen i Bjerremarkdiget til slusen ved Billitse Mølle. Denne kanal havde (og har) en længde 4,7 km. Ejeren af Saksfjed Inddæmning forpligtede sig til at bortpumpe vandet fra Strandholm Inddæmning mod et årligt vederlag på 1.000 kr.
Strandholm Pumpestation 1915
Ejeren af Strandholm var utilfreds med at vandet fra inddæmningen skulle den lange vej til Billitse Mølle for at blive udpumpet.
Han ønskede, at vandafledningen fra Strandholms jorder skulle ske direkte gennem Østersødiget syd for Strandholm og ud i Østersøen gennem en sluse.
Han fik tilladelse til at foretage de ønskede ændringer. Pumpestation med pumpebassin og sluse blev bygget. Ny afvandingskanal til pumpeværket blev gravet. Slusen i Bjerremarkdiget skulle ikke lukkes endeligt. I stedet blev der anbragt en spærredæmning over kanalen vest for slusen. Det nye anlæg blev taget i brug 1915.
Igen afledning af vand til Billitse Mølle 1928
Afvanding af Strandholm Inddæmning og tilstødende arealer var stadig ikke gode. De gennemførte afvandingsanlæg var ikke tilstrækkelige. Utilfredsheden blev større og større. Det blev ikke bedre af, at ejeren af Strandholm ønskede, at der skulle oprettes et pumpelag.
Oprettelse af et sådant ville bevirke, at de, der havde gavn af afvandingen, skulle bidrage til anlæg, vedligeholdelse og drift. Lodsejerne havde fået udpumpet vandet fra deres jorder vederlagsfrit. Ejeren af Strandholm betalte.
Resultatet blev, at spærredæmningen vest for Bjerremarkdiget blev fjernet. I 1928 blev vandet igen udpumpet fra Billitse Mølle. Ejeren af Strandholm betalte igen 1.000 kr. om året til ejeren af Saksfjed Inddæmning. Pumpestationen ved Strandholm blev fjernet.
Ny pumpestation for Strandholm Inddæmning 1953
Afvandingen af det inddæmmede areal og de tilstødende arealer var stadig ikke tilfredsstillende. I 1940erne blev det foreslået, at der igen skulle etableres et pumpeanlæg for hvert af de to områder. Det blev også foreslået, at der skulle oprettes pumpelag. Derved ville de ejendomme, der nød godt af udpumpningen, blive bidragspligtige.
Resultatet blev oprettelse af to pumpelag, samt i 1953 etablering af et nyt pumpeanlæg til udpumpning af vand fra Strandholm Inddæmning.
Ejeren af Lineslyst søgte i 1873 om, at få inddæmningen inddraget under digekomplekset. Det gav Indenrigsministeriet i 1874 tilladelse til. Østersødiget blev herefter fortsat fra Hages Dige til Bjerremarkdiget.
Ved samme lejlighed blev Bjerremarkdiget forhøjet og forlænget op i land til højere terræn. Bjerremarkdiget blev derved til et tværdige i én af Digelagets ”kasser”.
Tværdiger (= forløbningsdiger) deler det inddigede område fra Nakskov til Keldskov ved Øster Ulslev i 6 kasser. De forløber fra hoveddiget til højere terræn i landskabet på en sådan måde, at selv om der skulle der ske brud på hoveddiget og derved ske oversvømmelse af en af kasserne, ville de andre kasser ikke blive berørte heraf.
Litteratur: N. E. Hyldtoft: Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord. Museum Lo-land-Falster, 2009, side 167-188.
Med vedtagelsen af den faste forbindelse over Fehmarn Bælt og vedtagelsen i juni 2011 af, at tunnelelementerne skal produceres øst for Rødbyhavn, vil den nuværende Strandholm Pumpestation være i alvorlig fare.
Måske vil den fremtidige udpumpning af vandet fra Strandholm Inddæmning igen foregå fra Billitse Mølle. I givet fald vil slusen i Bjerremarkdiget for tredje gang blive åbnet.
Efter endt brug er det tilsyneladende tanken, at produktionspladsen og udskibningshavnen skal nedlægges, og at området skal genskabes, som det er nu.
Såfremt det holder stik, kunne udpumpningen vende til bage til en nybygget pumpestation. Slusen i Bjerremarkdiget skulle så igen lukkes.
Værre står det til med de rester af afvandingsanlægget fra 1915, der findes ca. 400 m sydøst for den nuværende Strandholm Pumpestation. Det drejer sig om den frontmur af beton, der blev placeret på Østersødigets indre side og dermed også første del af afvandingsslusen. Desuden er 4-5 m af bassin-volden på begge sider af slusen bevaret.
Disse rester står i fare for at forsvinde.