Bispegården, Nørregade
Bispegården i Nørregade. Gården udefra
Porten i Bispegården. I porten er indmuret kanonkugler fra 1807 og kulturgenstande fra Münters rejser.
Stele i vestibulen. Ægyptisk stele fra Münters samling (kopi)
Sfinx i vestibulen . Sfinx fra Münters samling
Figur i vestibulen. Figuren faldt efter sigende ned for fødderne af Münster en dag han vandrede gennem titus-buen i Rom.
Intro
Hjørnet af Nørregade og Studiestræde i København har huset mange forskellige institutioner. I 1300-tallet rummede det byens rådhus, der siden blev overtaget af Universitetet. Efter reformationen byttede Universitetet og den daværende bispegård bygninger, og den har ligget der siden...
Hjørnet af Nørregade og Studiestræde i København har huset mange forskellige institutioner. I 1300-tallet rummede det byens rådhus, der siden blev overtaget af Universitetet. Efter reformationen byttede Universitetet og den daværende bispegård bygninger, og den har ligget der siden. Den første lutherske biskop, der boede i gården, var Peder Palladius. Hans segl og valgsprog er skrevet over porten. I 1728 brændte det gamle hus ned, og i dag er kun den oprindelige kælder bevaret. I 1896 undergik huset en omfattende restaurering, der præger Bispegården i dag. I porten og i vestibulen står biskop Friedrich Münters samling af kulturgenstande indmuret.
''”Almægtige Gud og Herre! For dig er ingen ting umulig. ”''
Sådan begynder Sjællands biskop Nicolai Edinger Balle sin: ”Bøn til Gud i Jesu Navn under engelskmandens anfald på København til huslig brug for hver, som vil”. Bønnen var en forberedelse til englændernes bombardement af København i 1807.
I løbet af august havde 30.000 soldater omringet København. Englænderne krævede den danske flåde på egen side i krigen mod Napoleon. Da kravet blev afvist, bombarderede de store dele af byen til et inferno af ruiner og flammer. Muligvis virkede bønnen, for på trods af at Rundetårn og Vor Frue Kirke var pejlemærker for de engelske kanoner, og Bispegården lå i brændpunktet under bombardementet, slap gården for større ødelæggelser. I porten er indmuret kanonkugler i væggen til minde om bombardementet.