Birkedommerfængslet i Den Fynske Landsby
Birkedommerfængsel i Den Fynske Landsby.
Vindue i birkedommerfængslet i Den Fynske Landsby.
Udsigt fra cellen i Den Fynske Landsbys birkedommerfængsel.
Intro
Fængslet (hus nr. 23) i Den Fynske Landsby fungerede i Ravnholt Birk. Indtil grundloven i 1849 kunne et adeligt gods have sin egen retskreds, der blev kaldt for et birk. Indenfor birket havde godsejeren meget stor indflydelse.
Der vides meget lidt om fængslets historie. Hans Haastrup lod det bygge mellem 1813 og 1846.
Fængslet er på 9 x 8 fag. Det er bygget som en slags høj kælder med loft. Kælderen er sat med store til dels kløvede kampesten. Væggen er ca. 1 meter tyk. Loftets vægge er i bindingsværk. De er ét tavl høje, og træet er af eg.
Taget er af tagrør med kragetræsrygning. Der er indgang til loftet gennem en lem over trappen ned til kælderen. Kælderen er indrettet med et relativt stort, mørkt forrum og en mindre celle med vindue. Det har været både mørkt, koldt og klamt at opholde sig i cellen. Forhåbentlig var man der ikke længe.
Hvad loftet og forrummet har været anvendt til, vides ikke. Antagelig lagerformål.
Her kan du se birkedommerfængslet i de oprindelige omgivelser ved Liselund.
Birkedommerfængslet stammer fra ’Ravnholt Birk’. Ravnholt var og er et af Fyns største godser. En birk er en retskreds. Faktisk en slags privat retskreds, som godserne kunne oprette for deres besiddelser. Retssystemet var bygget op omkring byretter, herredsretter og birker. På Fyn var der i 1800-tallet op til 22 birker. De sidste nedlagdes i 1919. Ravnholt Birk fungerede fra 1633 til 1874. Inden for birken kunne godsejeren råde. Birkedommerfængslet symboliserer godsejernes enorme indflydelse i landbosamfundet indtil ca. 1800. Ja, i mange grevskaber og baronier indtil ca. 1920. Godsejerne ejede stort set al landbrugsjord og alle gårde, og de havde efter 1660 mange offentlige rettigheder og pligter i forhold til landbefolkningen på vegne af den enevældige konge.
Godsejeren havde i en lang periode som privilegium og pligt ’hals- og håndsret’. Det var i praksis en ret til at gribe og fastholde personer med henblik på retsforfølgelse ved en anden retsinstans, hvis der var tale om alvorlige forbrydelser. Der var tale om revselsesret og ret til at opkræve bøder, hvis det var mildere forhold.
Godsejeren ansatte en birkedommer. I Ravnholts tilfælde blev Hans Haastrup ansat i 1813. Han var jurist, hvad der var noget nyt på godset. Han passede embedet indtil 1846, da han døde. Ved siden af birkedommerembedet drev Hans Haastrup gården, som i 1844 var ret stor med mere end 7 tønder hartkorns tilliggende.