Beskyttelsesrum på Løjtoftevej i Nakskov

Åbning af beskyttelsesrummet 31. juli 2016

Beskyttelsesrummet på Gåsetorvet i Nakskov under 2. verdenskrig

Beskyttelsesrummet på Løjtoftevej ca. 1943

Luftsirene på Skolevej i Nakskov

Luftværnsmeldested og brandvagt ved Nakskov rådhus

Offentligt tilflugtsrum ved Skt. Nikolai kirke i Nakskov

Intro

I et buskads på Løjtoftevej ligger et beskyttelsesrum som et levn fra 2. verdenskrig og den kolde krig. Vi har vænnet os til at se disse – ikke særligt kønne - små halvrunde forhøjninger rundt om i byerne, men de færreste kender nok historien bag beskyttelsesrummene.

Beskyttelsesrummet på Løjtoftevej blev bygget i 1942. Det var i funktion i perioden 1943 til 1945, hvor det skulle beskytte 50 personer ved overflyvning af bombefly. Tanken var, at forbipasserende kunne søge beskyttelse i det man kaldte for et ”Tilflugtsrum”. Nakskov havde under 2. verdenskrig en befolkning på 15.000 personer. Ifølge luftværnsplanen for Nakskov var byen delt op i tre distrikter på hver 5000 personer. Beskyttelsesrummet på Løjtoftevej hørte under 3. distrikt, som blev udgjort af byens nordlige og østlige del. Her havde man på Stormarksskolen planlagt at indrettet et opsamlingssted for husvilde efter et luftangreb. Folk kunne søge hen på skolen for at få hjælp i form af overnatning, mad, tøj og nødhjælp samt nye legitimationspapirer og rationeringskort, hvis man havde mistet dem i et angreb. Der var plads til, at 300 personer kunne huses i kortere tid på skolen. Hvis Nakskov skulle blive ramt af et voldsomt luftangreb, og mange huse blev ødelagt, eller der lå en ueksploderet bombe, var planen, at de, der kunne klare sig selv, skulle indlogere sig hos familie og venner, eller hvis man kunne betale, skulle man leje sig ind på byens hoteller. Resten skulle genhuses i Forsamlingslokalerne i Luna, i Byskolen og dens gymnastiksale, i I.O.G.T’s bygning på Østre Boulevard, i sportshallen på Bregnevej og i den Borgerlige Forenings lokaler i Svinglen. Var dette ikke nok, kunne man også etablere plads til folk ombord på rutebåden Mjølner i Nakskov Havn, på fire oplagte skibe i havnen og på byens hoteller. Var Nakskov ramt af et altødelæggende angreb, og det derfor var umuligt at genhuse befolkningen, skulle folk indkvarteres på herregården Pederstrup, hvor man regnede med, at helt op til 1000 personer kunne opholde sig, mens resten skulle fordeles til hoteller i Onsevig, Horslunde, Søllested og i oplandets forsamlingshuse eller hos befolkningen i landdistrikterne. Heldigvis faldt der aldrig en bombe i selve Nakskov under 2. verdenskrig, selv om luftalarmer var hverdagskost. Den mest dramatiske luftalarm indtraf d. 3. maj 1945, hvor 10 allierede Mosquito-fly pludselig dukkede op i horisonten, og luftalarm nr. 153 gik i Nakskov. I krigens sidste dage beskød allierede fly nemlig tyske skibe i Østersøen og i bælterne. Ved 20-tiden om aftenen d. 3. maj strøg flyene pludselig lavt ind over Nakskov og beskød tre oplagte skibe ved Slotø, der blev ramt af over 20 fuldtræffere med bl.a. brandbomber. Ud over skibene blev også gårdejer Henriksens ejendom på Slotø ramt, og hans to små drenge på 5 og 8 år blev såret i angrebet. Befolkningen var chokeret over beskydningen, og Vestlollands Avis skrev dagen efter, at man ikke burde tillade, at børnene løb og legede på gaden under luftalarmerne, selvom det hidtil var gået godt.

I 1963 blev beskyttelsesrummet på Løjtoftevej moderniseret, så det under Den kolde Krig kunne beskytte 35 personer i helt op til 5 døgn ved et kemisk angreb eller ved atomkrig. Hvad man så skulle gøre efter de 5 døgn, melder historien ikke noget om. Beskyttelsesrummet blev forstærket med et ekstra lag beton, der blev monteret luftsandfilter og en hånddreven ventilator til luftfornyelse, indrettet to tørklosetter med tilbehør, og andre praktiske ting som stearinlys og tændstikker blev standardudstyr i rummet. Det vides ikke, hvor længe beskyttelsesrummet på Løjtoftevej indgik i det aktive beredskab i Danmark, men det har helt sikkert varet til den Kolde Krig endte med Berlinmurens fald i 1989 og med Sovjetunionens sammenbrud i 1991. I perioden 1950 til 1992 var alt nybyggeri nemlig pålagt store krav til indretning af sikringsrum, men fra 1993 blev kravene reduceret. Der er i dag i alt ca. 4,5 mio. beskyttelsesrumspladser i Danmark. Heraf er ca. 3,6 mio. i sikringsrum, ca. 180.000 i betondækningsgrave, ca. 75.000 i kombinerede beskyttelsesrum og ca. 700.000 i supplerende beskyttelsesrum.

Som tiden gik, forsvandt beskyttelsesrummet på Løjtoftevej under buske og træer, indtil Nakskov Brandmuseum fik ideen til at åbne det for besøg. Lolland Kommune har velvilligt skænket beskyttelsesrummet til museet, hvor frivillige har arbejdet med at sætte det i stand. Brandmuseet tilbyder skolerne at besøge beskyttelsesrummet, og lære mere om dets formål og den historie, som gjorde at det var nødvendigt med sådanne rum rundt om i alle danske byer. Alle andre er naturligvis også velkomme til at besøge denne nye attraktion i Nakskov, og det kan ske efter aftale med Nakskov Brandmuseum sprojtehuset.dk

''Publiceret''

''Afpubliceret'' undefined

''Publiceret''