Besætningen]
Frikvarter på Kågen
Intro
Hierarkiet ombord på en kåg var meget fast med ejer og pramskipper øverst og lejemændene nederst
Besætningen HJ
Henning Johansen, marts 2016.
Besætningen på en kåg bestod af pramføreren (pramskipperen) og en pramkarl. Da prammene blev op til 25 meter lange, måtte der 2 pramkarle til for at stage prammen fremad og for at holde den fri af land. Pramføreren stod ved det store ror agterude.
Roret var især nødvendigt nedstrøms og i modvind for at holde kursen udenom de mange farlige sten og grunde.
Pramføreren var normalt en pramkarl, der havde lang erfaring på åen, og derved blev betroet at sejle med de ofte store og dyre laster.
Mange havde egen pram, men i de fleste tilfælde var prammene ejet af teglværker eller storkøbmænd.
Det store slæb med de store laster opstrøms blev udført af 2-6 lejemænd, pramdragere, som blev hyret i Randers. Det var en rå flok, der våde, beskidte og udkørte for enden af turen fik deres løn på ca. 3-4 rigsdaler udbetalt. Turen tilbage til Randers foregik til fods, og med lidt held havde man lidt tilbage af lønnen efter flere besøg på kroerne langs åen. På turen opstrøms blev strabadserne sløret med brændevin, 2 gange kaffe, æggekage med flæsk og øl på de små bedestederog kroer langs ruten.
pramdragerne, lejemændene, var de nederste i hierarkiet. Det var det hårdeste arbejde de udførte, og alkohol var den tids form for doping.
''Publiceret''
''Afpubliceret''
undefined
''Publiceret''