Bellahøjhusene

Bellahøjhusene. De første højhuse i København

Intro

Bellahøjhusene er de første højhuse i København. Området er opført i 1950-56 og består primært af otte- og tietages højhuse med boliger. Men området rummer også forretninger, restaurant, børnehave, bibliotek med mere. Højhusene følger alle samme hovedprincip: De er opdelt i to blokke forbundet af et trappe- og elevatortårn. Derudover er der flere forskelle på husene. Højhusene har flere af de kvaliteter, som funktionalismen i 1920’erne og 1930’erne fremhævede. Lejlighederne er lyse, de har altan, og de ligger i et grønt område. Bellahøj blev godt modtoget af beboerne trods den dengang utraditionelle boligform. ''Bellahøj har mange fingeraftryk'' Bellahøj er resultatet af en arkitektkonkurrence i 1944, som arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming vandt. Deres projekt var en åben og parkagtig bebyggelsesplan med såkaldte punkthuse. Inspirationen til Bellahøjhusene kom især fra den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier. Han havde allerede i 1920’erne foreslået at bygge tæt og højt blandt andet for at bruge så lidt plads som muligt. Flere forskellige boligselskaber gik sammen om at opføre Bellahøj-bebyggelsen. De lod hver deres arkitekter stå for den nærmere udformning af husene: F.C. Lund, Dan Fink, Eske Kristensen, Ole Buhl og Harald Petersen, Edvard Heiberg og Karl Larsen, a/s Dominias arkitektafdeling samt Stadsarkitektens Direktorat. Den førende havearkitekt C. Th. Sørensen havde ansvaret for udearealerne.