Bauleitung - Tirstrup flygtningelejr
Barakbygning opført på marken bag ved Bauleitung i Tirstrup.
Danske CB'er holder vagt ved Tirstrup-lejren. Tre tyske flygtningepiger ser på. Der måtte ikke være kontakt mellem vagter og flygtninge.
Lejrleder Bent Nyskov i Tirstruplejren. Bag ved er tyske flygtninge i gang med sport.
Intro
I starten af 1945 og frem til 1949 befandt der sig 250.000 tyske flygtninge, der var kommet til Danmark på flugt fra den Sovjetiske hærs fremmarch på østfronten. De blev fra midten af 1945 og resten af deres ophold, placeret i flygtningelejre rundt om i landet.
''På flugt''
Den 12. januar 1945 indledte den sovjetiske hær deres modoffensiv mod den tyske østfront. I løbet af fire måneder lykkedes det den røde hær at indtage Berlin. Undervejs mistede 14 millioner etniske tyskere fra Danzig, Østpreussen og Poznau deres hjem. Det medførte en massevandring mod det tyske østersøområde, for at slippe væk fra de sovjetrussiske ødelæggelser. I alt omkom ca. 2. millioner mennesker på vejen på grund af sult, kulde og sygdom. Heraf undslap 250.000 til Danmark.
''De tyske flygtningelejre''
Da de første flygtningestrømme ankom til Sønderjylland d. 8. februar og nogle få dage senere i København, indledtes en kamp om at få de mange flygtninge indkvarteret rundt omkring i landet. Den tyske besættelsesmagt beslaglagde skoler, forsamlingshuse, ferielejre, sommerhuse og i enkelte tilfælde hele landsbyer til indkvartering. Flygtningene levede under trange forhold, dårlig hygiejne og havde ikke adgang til stabil rationering og medicin. Over 10.000 tyskere døde i det første halve år i Danmark.
Efter befrielsen stod den danske stat med et kæmpe problem. Man kunne ikke sende de tyske flygtninge hjem, og mange af indkvarteringsstederne var ikke egnet til ophold af så mange mennesker. Under arbejds- og socialministeriet oprettede man flygtningeadministrationen, der skulle varetage de tyske flygtninge. Der blev oprettet flygtningelejre, primært ved tidligere tyske militærlejre eller flyvepladser. Den største af disse var Oksbøl-lejren med 35.000 flygtninge.
''Hjemsendelse''
Sidst i 1946 kunne hjemsendelsen af de tyske flygtninge begynde. Mange af de mindre lejre blev lukket, og flygtningene blev koncentreret omkring de største lejre ved Oksbøl, Rom, Ry og Aalborg. Den sidste tyske flygtning forlod Danmark i starten af 1949.
Den tyske byggeledelse der stod bag opførelsen af Tirstrup Flyveplads, havde kontor og øvrige lokaler i Tirstrup.
Flygtningelejren i Tirstrup var oprindeligt opført som hovedkvarter for den tyske byggeledelse ved Tirstrup Flyveplads. Efter befrielsen stod lokalerne ubrugt, og i maj 1945 blev det besluttet at oprette en flygtningelejr i bygningerne.
''Den første tid''
Tidligere modstandsmand og mejerist Bent Nyskov fik tildelt tilsynsopgaven som lejrleder for de tyske flygtninge i Tirstrup. Modstandsbevægelsen for Ebeltoft og Grenaa havde på foranledning fra borgmester Søren E. Aasted i Ebeltoft peget på Nyskov.
Nyskov nedskrev sine erindringer som lejrleder, en opgave han varetog fra maj til oktober 1945. Her beskrev han blandt andet problematikken med madrationering, hvor der skulle være "Tilstrækkeligt, men ikke rigeligt.", og hvordan det var sparsomt med alt. Flygtningene lavede deres egen the ud af æbleblade, og genbrugte bladene til the igen, og derefter en tredje gang hvor de brugte bladende til tobak.
''Ordnede forhold''
Efter de tyske flygtningelejre blev underlagt Flygtningeadministrationen, udpegede man løjtnant F. Pape og Bertelsen som lejrledere for området. En af deres største opgaver var at forbedre forholdende for de tyske flygtninge, der boede i dårlige forhold. Kontorbygningerne var ikke beregnet til så mange mennesker, og derfor blev der bygget om og opført flere barakker.
Flygtningelejren havde problemer med overbelægning, da der hele tiden kom flere flygtninge til fra andre steder.
I slutningen af 1946 begyndte man hjemsendelsen af de tyske flygtninge, hvilket betød at mange af flygtningene fra Tirstrup blev sendt midlertidig videre til nogle af de større lejre i landet. Efter hjemsendelsen blev Bauleitung revet ned, og der er i dag intet spor af Tirstrup-lejren.
''Publiceret''