Bamse med Bamse af Henrik Voldmester

Intro

Efter anbefaling fra Magistratens 2. afdeling i Aalborg blev billedhuggeren Henrik Voldmesters skulptur "Bamse med bamse" sat op i Nørregade ved den østre gavl af nr. 9. Stedet var velvalgt, idet der i dagtimerne er stor trafik i gågaden, Medborgerhuset og de mange butikker.

''Fanger børns opmærksomhed'' Især børnene, der kommer forbi, er begejstrede for denne skulptur, som med runde, bløde former giver dem lyst til at klatre eller sidde på den. Voldmester henter altid sin inspiration i dyreverdenen, og han hugger helst i granit. "Bamse med bamse" har en sokkel i rødlig granit. Den blev i 1990 købt af Aalborg Kommunes Kunstfond. ''Henrik Voldmester'' Henrik Voldmester, der blev født i 1946, bor i Husby i Vestjylland. Han er autodidakt, hvilket dog ikke har forhindret ham i at blive en særdeles efterspurgt billedhugger. Han har udstillet bl.a. i Kongens Have i København, på en række censurerede udstillinger og i Munkebjerg Skulpturpark. Voldmesters granitskulpturer findes i en række kommuner over hele landet, ved boligforeninger og senest ved Struer kirke, i Holstebro, ved Aulum-Haderup rådhus og ved Tårnby Boligselskab.