Ballum Kirkegård
Ballum Kirkegård, kirke. Ballum Kirke
Intro
På Ballum Kirkegård ligger en ligsten af kalksandsten vest for kirketårnet, tæt op ad områdets vestre dige. Stenen er fra 1600-tallet. Indskriften er for længst slidt bort af vejr og vind...
På Ballum Kirkegård ligger en ligsten af kalksandsten vest for kirketårnet, tæt op ad områdets vestre dige. Stenen er fra 1600-tallet. Indskriften er for længst slidt bort af vejr og vind. Men et vandresagn om stenen lever stadig på egnen ved Sønderjyllands vestkyst: Stenen er til minde om en stakkels kone i 1600-tallet. Hun havde en søn, der var dømt for mord. Moren kunne redde ham fra galgen ved at tærske en stor bygmark fra solopgang til solnedgang. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår stenen er blevet knyttet til sagnet om den såkaldte sorgager.
''Mor døde for at redde søn''
I fortællingen fra Ballum kommer kvinden under kirkegårdens ligsten fra Misthusum. Landsbyen var blevet ødelagt under stormfloden i 1634. Hendes søn blev dømt af selveste Christian den Fjerde for mordet på en mand, der forsøgte at stjæle det tømmer fra byens ødelagte huse, som var skyllet i land. Moren høstede en bygmark mod at få benådet sønnen. Hun døde af udmattelse. Ifølge den lokale tradition lå marken cirka 250 meter syd for Ballum Kirke. Marken kaldes sorgager. Forfatteren Karen Blixen har udødeliggjort historien om den opofrende mor i Sorg Agre i novellesamlingen Vinter-Eventyr fra 1942. Blixen henlagde historien til 1700-tallet. Hun gjorde sagnets dømmende part til en herremand, der havde dømt en ung mand for ildspåsættelse. Også Svend Simon Schultz' opera Høst bygger på vandresagnet.