Ballum Færgegaard
Ballum Færgegaard
Intro
Indtil 1920 var Ballum færgegaard hjemsted for færgesejladsen mellem Rømø og fastlandet.
Ballum Færgegaard var indtil ca. 1920 hjemsted for færgesejladsen mellem Rømø og fastlandet.
Færgedriften gik langt tilbage i tiden, og kom i stand med støtte fra kong Christian IV. Kongen fik i 1637 ideen til at oprette en ny havn og købstad ved Vadehavet, som erstatning for Tønder, der var kommet til at ligge for langt inde i landet.
I 1642 besøgte kongen Ballum og fandt stedet velegnet for bygningen af en havn og grundlæggelsen af en ny købstad. Men svenskekrigene kom ham i vejen og han opgav projektet. Under søslaget ved Kolberger Heide den 1. juli 1644 deltog en matros Gram fra Ballum i slaget på kongens skib Trefoldighed. Da kongen blev ramt af et skud og faldt om troede de fleste han var død, men matrosen Gram nægtede at stryge flaget. Så rejste kongen sig igen og sagde ”End lever jeg”.
Kongen gav derefter matrosen en belønning, og matrosen ønskede eneretten til sejlads mellem fastlandet og Rømø/Havneby. Siden da gik færgedriften i arv i familien Gram i mange generationer. Færgemanden på færgelejet hed stadig Gram i 1786 og familien beholdt rettighederne indtil 1909. Færgeriet kom til at udgå Bådsbøl-Ballum, og her opførtes Færgegaarden.
Den nuværende bygning er fra omkring 1900. Samtidig begyndte man dog konkurrence fra pastor Jacobsens dampskibsselskab der sejlede fra Brohoved til Kongsmark på Rømø, og ikke lang tid efter ophørte færgefarten fra Bådsbøl-Ballum. Senere indviedes Rømødæmningen i 1949.
Litteratur:
H.E. Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen
Kulturarvsstyrelsen - Bådsbøl Ballum