Bakkekammen i Holbæk


Bakkekammen 45. Bakkekammen 45 af arkitekt Marius Pedersen

Intro

I den østlige ende af Holbæk findes en række særlige villaer. De er opført omkring 1910-30 og ligger på vejene Bakkekammen og Møllevangen. Historien bag villaerne starter på Haandværkerhøjskolen i Vallekilde omkring 1900-tallet. Den kom senere til at hedde Bygmesterskolen i Holbæk...

I den østlige ende af Holbæk findes en række særlige villaer. De er opført omkring 1910-30 og ligger på vejene Bakkekammen og Møllevangen. Historien bag villaerne starter på Haandværkerhøjskolen i Vallekilde omkring 1900-tallet. Den kom senere til at hedde Bygmesterskolen i Holbæk. Her underviste far og søn, bygmester Andreas Bentsen og arkitekt Ivar Bentsen. Her lærte de deres elever respekt for dansk byggetradition. Ivar Bentsen opførte Møllevangen 1 til sig selv. En ung jyde, Marius Pedersen, blev Ivar Bentsens bedste elev. Han opførte en villa på Bakkekammen 47. ''Kampen for god byggeskik'' I begyndelsen af 1900-tallet var byggeriet i Danmark blevet lidt for kreativt. Det mente i hvert fald Landsforeningen Bedre Byggeskik, som opstod i 1915. Foreningens mål var at finde tilbage til rødderne af den danske byggetradition. De protesterede mod de senere års byggerier, der var blevet for ”fantasifulde” med et virvar af stilarter hentet i forskellige lande og tidsaldre. Foreningen arbejdede i stedet for at genindføre enkelthed og gamle danske håndværkstraditioner. Man hører ofte enkle murstenshuse fra begyndelsen af 1900-tallet omtalt som Bedre Byggeskik. Huse af denne type finder man blandt andet omkring Holbæk, og de står som mønstereksempeler på landsforeningens idealer.