Bakkehuset, Frederiksberg
Bakkehuset, Frederiksberg. Bakkehuset blev samlingspunkt for den danske guldalders store navne
Intro
Bakkehusets historie begynder i 1620. Christian den Fjerde lod bygge et bindingsværkshus i udkanten af sin nye ladegård. Huset nedbrændte under svenskekrigene, men blev genopført og udvidet. Placeret ved Valby Bakke egnede det sig fortrinligt til landevejskro og herberg...
Bakkehusets historie begynder i 1620. Christian den Fjerde lod bygge et bindingsværkshus i udkanten af sin nye ladegård. Huset nedbrændte under svenskekrigene, men blev genopført og udvidet. Placeret ved Valby Bakke egnede det sig fortrinligt til landevejskro og herberg. Fra 1787 var æstetikprofessoren Knud Lyne Rahbek fast gæst på stedet, som han i 1802 overtog sammen med sin kone Kamma. Her samlede de alle den danske guldalders store navne som Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Ørsted. Efter flere mellemspil, blandt andet som åndssvageanstalt 1855-60, blev Bakkehuset i 1925 indrettet som museum. Samtidig indrettede man en gæstebolig for betydelige kulturpersonligheder.
''Kvinden bag huset''
Den danske guldalders vugge stod i Bakkehuset, men guld eller ej, vejen derud var ofte et rent ælte. Også jorden omkring Bakkehuset lignede et vildnis, men Adam Oehlenschlägers datter, Marie Konow, fortæller, at Kamma Rahbek anlagde en have efter ”modernt Mønster”, hvor hun som den første indførte ”de deilige fløielsagtige Græsplainer”. Med sin have, sine æsker, sit væsen og sit spillende vid skabte den barnløse Kamma Rahbek de bedst tænkelige rammer for guldalderens skønånder. Senere, i 1850’erne, blev Bakkehuset ”idiotanstalt”, og H. C. Andersen skrev i ”Et Stykke Perlesnor”: ”De Svageste i Aanden samles nu her, hvor engang de Største og Kraftigste mødtes...”