Babels Bordet




Intro

Morten Stræde. (1956-) Babels Bordet, 2002 Med reference til den kristne myte om Babelstårnet, hvor Gud giver de forskellige folk hver sit sprog, ønsker Morten Stræde med skulpturen at skabe rum for dialog mellem Vollsmoses mange forskellige sprog.

Morten Stræde. (1956-)
Babels Bordet, 2002 Stål, acrylplade og lysstofrør

Placering: Egeparken i Vollsmose

Morten Strædes skulptur til Skulptur i Eventyrhaven & Vollsmose i 2002 er både bord, bænk og lampe i ét. Skulpturen inviterer forbipasserende til at mødes, tage plads og tale sammen.

Værkets titel henviser til den kristne myte om Babelstårnet. En myte der beretter om, hvordan folkeslagenes forenede forsøg på at bygge et tårn, der nåede helt op til himlen, blev forpurret af Gud, som gav hvert folk deres eget sprog. Herefter strandede byggeriet på grund af de stridigheder, der opstod, fordi folkeslagene ikke længere forstod hinanden.

Strædes skulptur stiller sig til rådighed som et symbolsk forhandlingsbord mellem de mange forskellige sprog, der er repræsenteret i Vollsmose.

Støttet af Billedkunstrådet.


Morten Stræde. (1956-)

Morten stræde er uddannet fra Århus Kunstakademi og Kunstakademiet i København. Han er rundet af 1960’ernes minimalisme og 1980’ernes nyeksspressionisme. Særligt i hans tidlige værker indgår forskellige kunsthistoriske referencer, men disse vendes og sættes ind i nye sammenhænge og får dermed nye udtryk. Ofte ses i skulpturerne er sammenstilling af det geometriske, stramme og det organiske, som giver skulpturerne en dynamik. I slutningen af nullerne er Stræde begyndt at arbejde med elementer af funktion i sine udsmykningsopgaver, og har blandt andet bidraget til udformningen af legepladser, der kommunikerer med hinanden på tværs af landet.