Axeltorv i Nakskov
Udsigt over torvet set mod sydøst
Samme udsigt mod sydøst
Torvehandel på Axeltorv
Axeltorv set mod nord med Skt. Nikolai kirke i baggrunden
Axeltorv med rådhuset i baggrunden
Torvehandel på Axetorv 1956
Axeltorv 1955/57
Juletræ på Axeltorv 1956
Elefanter på Axeltorv, 1956
Axeltorv 2017
Intro
Torvet i Nakskov er i sig selv en seværdighed. Ikke mange steder i Danmark finder man så velbevaret et torv, med oprindelse i middelalderen. Alle husene er mere end 100 år gamle.
Torvet har siden middelalderen haft nøjagtig samme udstrækning. Det kaldtes for Torvet eller Storetorvet. Først i nyere tid har det fået navnet Axeltorv.
Torvet var det vigtigste sted i byen, men der vides ikke så meget om de første huse som lå her, bortset fra at torvets parceller er stort set de samme som i middelalderen, dvs. at husene ligger nogenlunde placeret på samme måde som dengang.
Torvet var brolagt i gamle dage. En meter under det nuværende niveau er der fundet en gammel brolægning. Affald blev smidt ud på gader og torve, og i 1600-tallet gjorde byen alvor af lidt rengøring - et år blev mere end et par hundrede læs skarn kørt væk fra torvet.
Da der under 2. verdenskrig blev gravet ud til bunkers, fandt man rester af byens galge og noget af byens kag. Kagen stod foran rådhuset og bestod af en muret platform med en kraftig lodret pæl, som havde jernlænker. Straffen kagstrygning bestod i, at den dømte blev lænket til kagen og pisket til huden hang i laser. På torvet var der også en gabestok og en træhest.
Efter 1630 flyttedes de offentlige afstraffelser udenfor byen.
Tidligere lå midt på torveten torvebygning, som i folkemunde blev kaldt Wintherpaladset efter torveinspektør Winther, som holdt til her.
Lørdag er der stadig torvedag i Nakskov med salg af grøntsager og blomster.
Skikken med at byens juletræ på torvet blev indført i 1919.
I 1572 udspillede der sig et frygteligt skue på torvet: Johanne Mogensdatter blev brændt på bålet som heks. Forud for denne forfærdelige handling var der afholdt en retssag, hvor hun røbede at 10 andre kvinder i Nakskov også var hekse. Disse anklager havde Johanne dog først fundet på, efter at bødlen havde pint hende for at få navnene på andre hekse i byen.
Det hele begyndte med at Johanne Mogensdatter blev anklaget for hekseri. Hun svor i det første forhør ”ved sin himmeriges pagt, at hun ikke vidste noget om nogen trolddomshandel med nogen kvinde i Nakskov by”, men da bødlen pinte hende tilstod hun altså, at 10 andre kvinder også var hekse. Heldigvis var bødlen tilfreds med disse 10 navne, for han havde sikkert kunne få endnu flere kvinder anklaget, hvis han havde tortureret Johanne lidt længere.
Johanne Mogensdatter blev dømt som heks, derfor blev hun brændt på bålet i hele byens overværelse. Skolemesteren og børnene stod efter datidens skik allernærmest ved retterstedet, for at straffen kunne gøre et stærkt indtryk på børnene, og dermed virke som skræk og advarsel.
Da stakkels Johannes pinsler på bålet var ophørte og hun var brændt op, tog man fat på de andre anklagede. Men enten var de ikke blevet pint tilstrækkeligt, eller også har de haft for gode fortalere og vidner, for resultatet blev at de 8 slap fra oplevelsen med livet i behold, og ”kun” 2 af dem blev dømte som hekse. De blev brændt året efter med samme ”højtidelighed” som Johanne Mogensdatter.