Auning Andelsmejeri
Intro
Mejeriet i Østergade 12 satte i den grad sit præg på byen i mere end 65 år. Og den høje skorsten kan stadig ses over store dele af byen.
Mejeriet blev oprettet af 41 andelshavere i 1901 og nedlagt i 1967.
Mejeriet fungerede også som byens badeanstalt. Der blev bl.a. også produceret is.
Historien om ''Auning Andelsmejeri ''starter i efteråret 1901. Her samledes en del landmænd - primært fra Auning Kær og nærmeste omegn til et møde, hvor man besluttede at oprette et andelsmejeri i Auning.
Hidtil havde bønderne kørt deres mælk til herregårdsmejeriet på Gl. Estrup eller til det privatejede mejeriet i Gjesing oprettet i 1886. Fausing fik eget mejeri i 1898.
Bønderne omkring Auning havde en forventning om, at de kunne opnå højere priser, hvis de etablerede et andelsmejeri i byen.
I begyndelsen var der kun 41 andelshavere, men da mejeriet viste sig at være levedygtigt kom der flere til: 7 landmænd fra Brunmose, 26 fra Lyngroden og Tårup. Da der var flest, var der 130 andelshavere. I 1967, da mejeriet stoppede, var der kun 75 andelshavere tilbage.
''Vinterens is blev gemt sommeren over''
For at drive et mejeri skulle der bruges en ret stor mængde is for at kunne styre ostelagerets temperatur – specielt i sommermånederne. Isblokke blev opbevaret i et specielt ishus ved mejeriet. Disse isblokke blev hentet fra en større lavning ved Hjørnegården (Hjørnegården lå der hvor Datagraf i 1996 byggede nye lokaler).
Tæt forbi Hjørnegården løb en bæk, hvis vand kom fra Lyngroden. Bækkens vand blev ledt ind i lavningen inden frosten satte ind. Og når isen var en passende tykkelse blev arbejdet med at hugge isblokkene op og fragte dem til mejeriet, udbud i licitation. I et specielle ishus ved mejeriet kunne isblokkene holde sig helt til næste vinter. Fremstilling af is ved Hjørnegården sluttede i 1914.
''700.000 stykker tørv til dampmaskinen''
En dampmaskine holdt via en drivaksel, som gik gennem hele mejeriet, alle maskinerne i gang. Senere kom der elektromotorer på hver enkelt maskine.Fra starten anvendte man tørv som brændsel til dampmaskinen i stedet for de dyre kul. Vi ved fra protokollerne, at der under besættelsen har været afhold licitation på levering af 700.000 stykker tørv. Da kullene blev billigere, gik man efterhånden væk fra tørvene. Dog ikke til fyring og madlavning ved mejeribestyreren. I 1930’erne og 40’erne gik man over til anvende træ fra de nærliggende skove. Og især under krigen var man henvist til træ og tørv.
[http://auningby.dk/auning-bymuseum/byens-gamle-virksomheder/auning-andelsmejeri/#c5594 Flere billeder fra mejeriet på Auning Bymuseum]
Mejeribygningerne i Østergade blev i 1968 solgt for 85.000 kr. til fabrikant Palle Petersen fra Hornslet, der indrettede ejendommen til trædrejeri.
En del er blevet lavet i 1000 vis bl.a. æggebære og smørebrætter. Andre ting er unikaer. Langt det meste i ædeltræ. Ædeltræ er kostbart, fordi det er langsomt voksende og skal importeres. Enkelte ting er lavet i ibenholt og moseegn.
Omkring 1975 er fotograf Anders Leif forbi med sit filmudstyr og laver en mindre film fra Palle P's Trædrejeri. Filmen kan ses på Auning Bymuseum.dk
Trædrejeriet stoppede ved Palle Petersens død i 1979.
[http://auningby.dk/auning-bymuseum/byens-gamle-virksomheder/traeindustrien-i-auning/#c5767 Fler billedere fra Palle P's Trædrejeri her]