Assensbanen


Udsnit af kort over jernbanen 1930.jpg. Udsnit af kort over jernbanen fra køreplan 1930.

Intro

Det har historisk været mest almindeligt, at lokalbaner blev anlagt som privatbaner. Assensbanen blev imidlertid åbnet i 1884 som statsbane, men med tilskud fra kommunerne. Banen blev ført til Tommerup og ikke direkte til Odense. Den beslutning blev truffet efter ønske fra de lokale...

Det har historisk været mest almindeligt, at lokalbaner blev anlagt som privatbaner. Assensbanen blev imidlertid åbnet i 1884 som statsbane, men med tilskud fra kommunerne. Banen blev ført til Tommerup og ikke direkte til Odense. Den beslutning blev truffet efter ønske fra de lokale. Man ville have, at folk blev i Assens og handlede i stedet for at tage til Odense. I 1966 ophørte passagertrafikken. Godstrafikken blev indstillet i 1993, men skinnerne er bevaret. Det er usædvanligt, for normalt bliver nedlagte baner asfalteret til cykel- og gangstier. Siden 1998 har man kunnet køre på uægte ”skinnecykler” på banen. ''Bare det ikke bliver for billigt'' Processen med at få gennemført lovforslaget om anlæggelse af Tommerup-Assens-banen strakte sig over fem år fra 1876-81. Og sidst i forløbet skete der et lille uheld. Man kom til at få en for stor anlægsbevilling. Man måtte ikke købe lokomotiver og vogne for pengene. Ved at købe kraftigere og dyrere skinner, fik man brugt nogle af pengene, men ikke nok. Problemet blev løst, da man fandt ud af at bruge jernsveller. De var meget populære i Tyskland, men endnu ikke afprøvet i Danmark. De var næsten dobbelt så dyre som træsveller. Så kunne Statsbanerne få afprøvet, om de ville være så meget billigere at vedligeholde, at det retfærdiggjorte den høje indkøbspris.