Arrest


Arrestens cellegang


Lejrarrest

Intro

Med så mange indbyggere var det nødvendigt med en vis lov og orden i lejren. Efter befrielsen blev lejren bevogtet af først modstandsbevægelsen og senere Den danske brigade, som var vendt hjem fra Sverige.

Fra 1. juli 1947 blev der oprettet et tysk politi i lejren med 60 kriminalbetjente, 225 ordensbetjente (heraf 25 kvinder), som skulle sørge for ro og orden. Hver måned behandlede lejrretten flere hundrede sager. Retten bestod af en dommer, som var jurist og to domsmænd, som efter tur blev udpeget blandt ”agtværdige kvinder og mænd i lejren”. Der var offentlig adgang til retshandlingen. Straffene varierede alt efter forbrydelsens karakter: Advarsel og irettesættelse, strafbarak og fængsel. Hvis det var en disciplinær afgørelse, truffet af lejrkommandanten afsonede man i arresten. Det var fx ved sortbørshandel og fraternisering, som sammen med tyveri var de hyppigste forbrydelser. En del straffe, især førstegangsforseelser blev eftergivet fx i anledning af jul. Generelt falder antallet af sager, og noget tyder på at der var mere fredeligt i 1948, hvilket afspejler, at der kom mere styr på tingene og måske at der var færre indbyggere, da flere var rejst til Tyskland.

''Publiceret''