Arkæologisk analyse ved Thomas B. Thriges Gade


Graveske & rapport

Intro

OBM 9776, Thomas B. Th riges Gade Arkæologisk analyse forud for byomdannelsesprojekt. Arkæologisk rapport nr. 330, 2011, af arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth.

Denne rapport er udarbejdet af Odense Bys Museer (OBM) efter forespørgsel fra anlægsmyndigheden, Bystrategisk Stab, Odense Kommune forud for byomdannelsesprojekt ved Thomas B. Thriges Gade, Odense. Rapportens formål er følgende: 1.At foretage en generel vurdering af det arkæologiske potentiale i det af byomdannelsesprojektet berørte område (efterfølgende kaldt projektområdet), som er omfattet af Museumsloven. 2. Udpegning af arkæologiske ”hot-spots” og ”not-spots”. 3. At fremsætte metode og budgetoverslag for forundersøgelser og undersøgelser på arealet. 4. At komme med forslag til formidling af arkæologien i forbindelse med projektet.
Ovenstående sker på baggrund af en række kildegrupper nævnt under afsnittet Data. Herefter gives forslag til on location-formidling af de arkæologiske forhold og det overordnede byomdannelsesprojekt. Afslutningsvis gives en samlet arkæologisk vurdering af projektområdet.