Arbejdernes Forsamlingsbygning
Rømersgade.
Intro
Forsamlingsbygningen i Rømersgade er fra 1879. Det var den første bygning i Nordeuropa, der var bygget og ejet af arbejderne. Det nuværende Arbejdermuseum var et centrum for arbejdernes politiske og sociale selvdannelse...
Forsamlingsbygningen i Rømersgade er fra 1879. Det var den første bygning i Nordeuropa, der var bygget og ejet af arbejderne. Det nuværende Arbejdermuseum var et centrum for arbejdernes politiske og sociale selvdannelse. Den brede befolkning lærte sig de demokratiske spilleregler til møder i for eksempel idræts-, læse- og diskussionsforeningerne og i fagforeningerne. Folk lærte at holde talerrækken, følge dagsordenen og vigtigst af alt: Arbejderne blev trænede i at fremføre synspunkter klart. Bygningen var også et socialt og kulturelt mødested. Arbejderne kunne føle sig trygge. Ingen skulle bekymre sig om statusforskelle eller opføre sig som borgerskabet for at blive accepterede.
''Syerskerne sagde stop''
Forsamlingsbygningen havde afgørende betydning for arbejdernes organisering. Også for kvinderne i fagbevægelsen og deres engagement i kvindesagen. En erindring beretter fra De Kvindelige Herreskrædderes Fagforenings strejke i 1899: "Da vovede vi det store skridt at erklære strejke, noget for den tid uhørt, som da også omtaltes i udlandets blade. Tusinde syersker mødte dagligt til kontrol i Rømersgade 22, flammende møder holdtes hver dag i den store sal, og kvindesagskvinder – Louise Nørlund, Anne Brun, Birgitte Berg-Nielsen og mange flere – mødte frem og holdt ildnende taler om udholdenhed og sammenholds betydning og kammeratskab. Strejken blev en stor sejr for kvinderne."