Apoteket
Apothekstræde er en af byens ældste gader.
Indtil 2015 lå apoteket her. Nu er det flyttet til Torvet.
Apoteker Hoff Hansen og frue foran Apoteket
H. Redelien, apoteker og forfatter til en fortælling om apotekets første 100 år.
Apoteket var en smuk, og statelig bygning. H. redelien var især begejstret for haven.
Intro
I dag ligger apoteket i Stubbekøbing på Torvet, og er en filial af Nr. Alslev apotek. Men Stubbekøbing har en stolt tradition for gode apotekere, og her på hjørnet af Vestergade og Apothekerstræde, var domicilet i mange år.
'''H. Redelien''' har udgivet et historisk tilbageblik på Stubbekøbing Apotek fra 1814 - 1914.
Før den tid ved man, at der i 1600-tallet eksisterede en '''Christian Apoteker .''' Han boede i Søndergade (ved siden af Pugegården). En '''Johan Ludvig Apoteker''' nævnes også sidst i 1600-tallet. Apotekere på den tid kunne både være bartskærere (en slags barber, der også praktiserede en primitiv form for kirurgi), eller udøve "conditori". Som ikke har med kager at gøre, men derimod med plastre, salver, kogte olier, latværger, aromatiske vande, morseller og andre galeniske midler. "Galeniske midler" hentyder til den græske læge Galenos. Indtil 1800-tallet, hvor man opdagede blodets betydning, var galeniske midler, der satsede på at balancere kroppens væsker, det eneste mange læger havde at gå efter.
I 1779 sker der en ændring '''Lic.med. Nicolai Gottfried Koch''' får sin bestalling på Stubbekøbing Rådhus og må praktisere i teologi og medicin. Han arbejdede som apoteker frem til sin død i 1811, hvorefter vi er fremme ved det første apotek i byen.
Den 15. juni 1813 tildeles den første bevilling som apoteker til '''Thøger Aamodt'''. Den 3. januar 1814 køber han to gårde på Vestergade, Roedsgaard og Flyggegård.
Thøger Aamodt var norsk af fødsel (omend Norge dengang var en del af Danmark). Han var en venlig mand med et lyst sind og en stor interesse i botanik. Hvilket var godt at være som apoteker. medicinen dengang blev lavet af apotekeren personligt, og det var relativt milde urtepræparater for de flestes vedkommende.
Det betød ikke, at det var mildt at arbejde med disse midler. Gips, alun, oxymel (sur honning) og Haarlemmerdråber, var alle præparater, men kunne brænde andet end fingrene på.
For at lave Haarlemmerdråber, skulle man indlede og afslutte processen ved præcis 165 grader celsius. Uden termometer forlod man sig på gåsefjer, som krøller på det rigtige tidspunkt. Blev det for varmt var det slemt, men selv ved den rette temperatur, afgav blandingen giftgasser.
Aamodts lærling hed''' Niels Peter Høm'''. Efter Aamodts død i 1831, overtog Høm apoteket. Hans tid her blev hverken lang eller lykkelig. Han solgte i februar 1856 apoteket, og blev derefter overvældet af et mørke, som kostede ham livet kort efter.
Det var hans absolutte modsætning, der overtog apoteket. Hans Christian Bunkeflod var "sangvinsk" af natur, og sammen med sin hustru Helene Natalie Fibiger, startede de en storfamilie med 11 børn. Til deres sorg døde den ældste søn, Hans, netop som han var uddannet famaceut. Ingen andre af børnene ønskede at overtage apoteket i Stubbekøbing, så da Bunkeflod døde af nyre- og leversvigt (en følge af arbejde med især kviksølv), blev apoteket videresolgt.
I 1885 overtog H. Reddelien (som står bag skriftet, vi her citerer fra)
og han solgte i sin tur Thorkild Hoff Hansen, som kom hertil fra en apotekerfamilie i Hobro.
Et hastigt spring, bringer os frem til 2005, hvor apoteker Annelise Simonsen tog afsked med Stubbekøbing apotek. Herefter bliver det en filial under Nr. Alslev apotek.
I 2015 forlader man den gamle apoteksbygning og flytter til nye lokaler på Torvet.
Værd at nævne er også Kirsten Nielsen og Lis Reimer. I henholdsvis 42 og 48 år, var de nærmest blevet synonyme med Stubbekøbing apotek.