Antvorskov Kaserne


. Husarregimentet. Hussar regiments

Intro

På Antvorskov Kaserne ved Slagelse holder et helt særligt og meget traditionsrigt regiment til, som kan spore deres aner tilbage til 1600-tallets vilde rytterbander på Ungarns sletter. Det er Gardehusarregimentet...

På Antvorskov Kaserne ved Slagelse holder et helt særligt og meget traditionsrigt regiment til, som kan spore deres aner tilbage til 1600-tallets vilde rytterbander på Ungarns sletter. Det er Gardehusarregimentet. Regimentet er et moderne regiment med pansrede køretøjer og nye våben, der bruges i internationale opgaver. Men gardehusarerne bruges også ved ceremonier, hvor de eskorterer det danske kongehus. Her er de klædt i den klassiske ungarske husaruniform. Med sine 75 heste og ryttere er regimentets hesteeskadron et imponerende syn. ''Pelsklædte røverbander dannede mode'' I 1500- og 1600-tallet hærgede røverbander og krigere på de ungarske sletter – klædt i spraglede dragter med broderier, snore og pels. Rytterne var legendariske for deres færdigheder på hesteryg, og de blev brugt som lejetropper i både Østrig og Preussen. Det ungarske lette kavaleri blev et forbillede for de fleste europæiske magter, som oprettede husarregimenter efter ungarsk model. Regimenterne tog de farverige ungarske dragter til sig. Kun få lande anvender i dag stadig den traditionelle dragt, men i Danmark kan man se den på gardehusarerne, når der er udenlandsk statsbesøg, nytårskur eller ved andre markante lejligheder.