Ansgar Anlæg

Skyttehuset i Ansgar Anlæg. På huset opsat skydeskiver.

Affotografering af stereofotografi. Ansgar Kirke.

Lirekassemand i Ansgar Anlæg. Skilt på lirekassen: Blind mand fra Fredericia. Tilskadekommen ved ulykkestilfælde 16. Maj 1902. (signatur ulæselig).

mindesmærke for besættelsestidens ofre af Robert Lund-Jensen, afsløret 5. maj 1950 i Ansgar Anlæg

mindesmærke for besættelsestidens ofre af Robert Lund-Jensen, afsløret 5. maj 1950

Krudthuset i Ansgar anlæg, Odense. Bygningen blev oprindeligt brugt som civilt krudthus, senere til materialeopbevaring og kontor. Nu fungerer bygningen som pavillion / læskur

Intro

Ansgar Anlæg, som i begyndelsen også blev kaldt Søndre Anlæg, lå i sin tid hen som en tørve- eller grusgrav, men på et kortudsnit over Odense fra 1861 kan man se, at området senere blev brugt som offentligt lystanlæg og markedsplads. En anvendelse af området, der begyndte før 1839 og varede op til omkring 1910.

Markedspladsen
Gennem århundreder var Skt. Knuds Marked den 10. juli hele Fyns store dag, hvor tusinder strømmede til Albani Torv, Flakhaven og senere 'Heden' for at handle og deltage i forlystelserne. På Heden foregik bl.a. handel med kreaturer. Fra omkring århundredskiftet og frem til 1912 foregik denne handel på Sortebrødre Torv. Der fortsatte dog med at være handel med mindre dyr på torvet som f. eks. grise, hvor det sidste dyr blev solgt i 1931.
I dag holder Grønttorvet til på Sortebrødre Torv, hvor der hver onsdag og lørdag sælges frugt og grønt på markedet.

Ansgar Anlæg
Efter den 18. og sidste Landmandsforsamling i Danmark, som fandt sted på Heden i 1900, besluttede Odense Kommune, at der skulle anlægges et større parkanlæg på ”arven” fra den kostbare beplantning ved Landmandsforsamlingens havebrugsudstilling. Det skete samtidig med indvielsen af Ansgar Kirke, i 1902, der på den måde kom til at indgå som en naturlig del af det nye parkanlæg.

Gaden ”Heden” og Danmarks første cykelsti
Gaden ”Heden”, der var en forlængelse af Søndergade til den tidligere bygrænse mellem Odense og Dalum (Hedebækken), blev ændret til Sdr. Boulevard i 1903. Her blev Danmarks første cykelsti anlagt i 1898, da Byrådet besluttede at fylde den ene vejgrøft langs Heden op med jord. Cykelstien gav cyklisterne en ordentlig vej til Fruens Bøge, der allerede dengang var et populært udflugtsmål og hjemsted for byens første rigtige cykelbane.

Det fik i 1900 tidsskriftet ”Cyclen” til at udråbe Odense som ”cyklisternes eldorado”. En titel, som byen lige siden har forsøgt og formået at leve op til.

Assistens Kirkegården
Den store Assistens Kirkegård blev anlagt i 1811 uden for den daværende Vesterport for at aflaste Odenses mindre kirkegårde, hvor det ikke var ualmindeligt, at folk blev begravet oven på hinanden på grund af pladsmangel. Den er siden blevet udvidet ikke mindre end 11 gange, senest i 1947.

Det valgte sted var mildt sagt ugleset, da der fra ældgammel tid boede ”urene” folk på markerne – bøddel, rakkere og natmænd - og herude fandt desuden byens henrettelser sted.

Anlægget omlægges efter krigen
I 1946 var parken et pænt om end noget nedslidt grønt område i byen. Og da Ansgar var det mest besøgte anlæg med en stadig strøm af mennesker på alle årstider, bevirkede det, at udviklingen med tiden var løbet fra den oprindelige plan over området.
Anlægget blev derfor lagt om og moderniseret, så de større linjer trådte tydeligere frem. Man ville væk fra virvaret af stier på kryds og tværs. De blev erstattet af færre og mere regelmæssige stier med store grønne plæner.

Når man stod på den brede nyanlagte sti, der førte lige gennem anlægget fra Sdr. Boulevard ud for Kastanievej og til kirkegårdens østmur, havde man et storslået kik op mod Ansgar Kirke over de grønne plæner med fritstående blodbøg, birk og ahorn.
Samtidig fik området omkring kirken et helt nyt ansigt, da man anlagde en stor, smuk trekant med buske og blomster, så der blev skabt en større arkitektonisk helhed mellem kirken og anlægget.

Trappepartiet foran kirken blev fjernet, og der blev etableret en kørevej rundt om kirken, så trafikken til og fra blev betydeligt lettere. Desuden blev gadekrydset Søndergade – Kirkegårds Allé reguleret, hvorved ”øen” med rundkørslen forsvandt.

Skyttelauget og Ansgar Anlæg
Omtrent hvert fjerde år afholder Odense Kongelig Privilegerede Borgerlige Skyttelaug skydekonkurrence ved skydevolden i anlæggets sydvestlige hjørne, hvor der skydes efter en stor skive, der opstilles på 80 meters afstand.
Skyttelauget, som går helt tilbage til 1704, er en af byens ældste sammenslutninger, og lige fra starten har man haft tradition for at marchere fra byens store torv – det nuværende Albani Torv – og ud til skydevolden på Heden uden for Vesterport med laugsflaget i spidsen og under ledsagelse af musik.
Der findes dog ingen præcis angivelse af, hvor laugets første skydebane lå, men man ved, at bystyret i 1852 anlagde en ny skydebane formentlig der, hvor skydningen finder sted i dag.

I dag indtager skytterne morgenkaffen på Rådhuset inden udmarchen til skydebanen ad Vestergade og Søndergade til Ansgar Anlæg, og kl.17 er laugets optog klar til hjemturen til Rådhuset for at spise middag og feste aftenen lang.

1. maj-møde i 1890
Siden 1890 har man i Danmark fejret arbejdernes internationale kampdag den 1. maj, og Odense var med fra starten.
Planen var, at arbejderne skulle gå i optog fra centrum til markedspladsen på Heden (senere Ansgar Anlæg), hvor der skulle være taler og musik. Politimesteren ville dog ikke give tilladelse til, at ”folket” drog i procession gennem byen. Til gengæld gav Byrådet grønt lys til at benytte markedspladsen, og det endte med et eftermiddagsmøde på pladsen. Der samledes mere end 1000 mennesker, og markedspladsen var festligt pyntet med talerstolen i centrum omgivet af otte fagforeningsfaner.

Tilslutningen var meget svingende gennem årene, men i 1893, der var præget af godt vejr, deltog omkring 2500 mennesker.
Fra 1897 og mange år frem blev 1. maj fejret i Fruens Bøge og udviklede sig efterhånden til en folkefest med opstillede boder og efterfølgende bal om aftenen.
I de seneste årtier er arbejdernes kampdag igen flyttet til midtbyen, hvor byens borgere samles i både Munke Mose og Ansgar Anlæg for at markere og fejre dagen.

Mindemonument over krigens ofre
I 1947 havde Byrådet bedt Forskønnelsesudvalget om at udskrive en landskonkurrence til rejsning af et mindesmærke for besættelsestidens ofre i Odense. Blandt 41 indkomne forslag valgte man den odenseanske billedhugger Robert Lund Jensens (1915-2003) granitskulptur ”Besættelsestidens ofre,” som blev afsløret den 5. maj 1950.
Hvert år mindes man krigens ofre på den dag, hvor Frihedsbudskabet fra London BBC den 4. maj 1945 blev sendt til Danmark, med taler, kransenedlæggelse, mindegudstjeneste og lyssætning.

I forbindelse med omlægningen af Kongens Have blev statuen til minde om John Christmas Møller (1894-1948) i begyndelsen af maj 2009 flyttet fra Kongens Have til Ansgar Anlæg.
Christmas Møller var fra 1920-1941 folketingsmand for Odense Amtskreds, men i april 1942 flygtede han til England via Sverige. Her blev han under krigen ”den danske stemme fra London”, hvor han over BBC’s radio opfordrede det danske folk til væbnet kamp mod besættelsesmagten.
Statuen i bronze, der er lavet af Jørgen Gudmundsen-Holmgren (1895-1966) i 1951, stod i et hjørne af Kongens Have, hvor der nu er anlagt en ny rustik klinkesti og plantet en lund af paradisæbletræer. Statuen kunne derfor ikke blive stående.
Statuen er i Ansgar Anlæg opstillet med ryggen mod Soldaterhjemmets have og med fronten til parkens stier og store græsplæner.

Mindesten – De Blå Baretter
I anledning af 40 års jubilæet for oprettelsen af De Blå Baretter Fyn er der i 2009 rejst en ny mindesten i parken. Stenen er til ære og minde for folk, som enten er i eller har gjort tjeneste for FN, NATO, OSCE eller EU i udlandet. Mindestenen, der er placeret i parkens sydøstlige del ved siden af Christmas Møllerstatuen, er tænkt som et sted, hvor pårørende både kan mindes de dræbte, men også ære dem, som er ude at gøre tjeneste.

Teksten om Ansgar Anlæg er skrevet af Odense Kommune, Natur, Miljø og Trafik.
Læs mere om Ansgar Anlæg på odense.dk/parker

''Afpubliceret'' Ophavsrettigheder afklares