Andkærvej 247, Hvilsbjerggård
Hvilbjerggård på postkort stemplet 1910
Postkort med Hvilsbjerggård før ombygningen i 1842
Jørgen Elmquist og Peter Albæk foran Hvilsbjerggård ca 1910
Hvilsbjerggård 2008
Intro
Hvislbjerggård er i Andkær ejrlav gård. nr. 2, matr. nr. 4a. Der knytter sig en dramatisk drabshistorie til stedet.
Hvilsbjerggård.
Den er ikke og har ikke været en herregård, men er dog den største gård i sognet. I 1600-
tallet lå der en del huse og mindre gårde omkring gården, og det er vel derfra man har
fundet på at sige, at der var en by, der hed Hvilsbjerg. Lige før svenskekrigene i 1658/
59 var der 6 gårde, 2 bol og nogle huse på stedet. Første gang vi hører noget til stedet er 1366,´ da gården omtales som Hwilsbyerig. Ejeren Juarus Terkilson lader den da pantsætte til ejeren af Keldkær, og det skal have været et ganske anseligt gods.
Den første "sikre" ejer, vi kender, er Peder Andersen Munk, der som kirkeværge i 1606
lod lave prædikestolen til Gauerslund kirke sammen med Peder Jensen i Børkop. Peder
Munk døde 1618 og blev begravet i kirken, hvor hans ligsten stadig findes. Hans søn,
Hans Pedersen Munk, overtog efter faderen, men han skal have været en meget forhadt
mand på grund af sin hårde og brutale behandling af folkene. Hverken mænd, kvinder
eller børn skal have været fredet, og ingen kunne vide sig sikker mod hans luner. Han
var direkte ond og uretfærdig, og værre blev det nok i 1624, da han blev sognefoged og
derved fik endnu større magt. Det endte da også med, at han natten mellem 29. og 30.
september 1628 blev hevet ud af sengen af soldater, som trak ham uden for gården og
skød ham. Gården blev straks delvis udplyndret, og efter den tid fortaltes det, at han gik
igen. Præsten måtte da ud i skoven og få ham manet i jorden. Det skete i ejendommens
skov, som siden fik navnet Munkebjerg efter familien. Hvorvidt denne version er rigtig, skal vi lade usagt. Andre har fortalt, at han var en god mand, men at en anden Hans Munk skulle være blevet udsat for nævnte behandling. Da han efter drabet var blevet begravet, og folk vendte hjem fra kirken, så man, at han sad oppe i et træ ved vejen mod Andkær. Og man var klar over, at hans genfærd kun kunne skydes med en sølvknap af en, der ikke var født af en kvinde. Til alt held var der en ”Per Ufødt” (han var skåret ud af moderens liv = kejsersnit), og han påtog sig opgaven at skyde genfærdet med en sølvknap. – Det er tænkeligt, at bønderne efter udåden, hvor man havdeslået Hans Munk ihjel, har fået dårlig samvittighed og er begyndt at lave historier og rygter, som efterhånden er blevet til flere udlægninger.
Hans Munks enke havde så gården en tid, hvorefter hun solgte til sin svoger, Pjedstedprovsten Berendt Falenkamp, som 3. marts 1651 solgte til herredsfoged Joest Thommesen (eller Just Thomsen). Han samler flere gårde og lægger dem under sin egen. En del var jo blevet afbrændt under svenskekrigene 1658-59, og da matriklen kommer i 1688, bliver Hvilsbjerggård noteret for ca. 18 td. hartkorn, eller mere end det dobbelte af de øvrige gårde på egnen. En af de gårde, han lagde under sig, var Dreckgården, der ejedes af Augustinus Ernst Grosmann. På et tidspunkt derefter er gården kommet
under Kronen, for 19.oktober 1665 solgte kong Frederik III gården samt Brøndsted
Mølle og et stykke jord i Børkop til ”os Elskl. Maria, affgangne Johannes Alters, fordums
instrumentalist udi vores Capelle her samme steds". – Det var Marijke Krauspinne, enke
efter musiker Johannes Alter, og hun giver 866 rdl 3 mark 13 skilling for det hele, dog
med den klausul, at kongen – hvis han havde lyst – kunne forlange, at handelen skulle gå
tilbage. -Men også efter dette årstal anføres (herredsfoged) Just Thomsen som ejer, men
måske kun af nogle af de underliggende gårde. Der er noget uklart her. – For øvrigt giftede
Maria Alters (Marijka Krauspinne) sig med ovennævnte Augustinus Grosmann.-
Omkring 1700 ejes Hvilsbjerggård af skovrider Ingvard Jacobsen, som i 1712 sælger til
Peder Christen Thonbo fra Jensgård ved Horsens. Thonbo ejede flere store gårde i Jylland, og han solgte allerede i april 1714 til Johan Ludvig von Mühlen, der 6. maj 1720
solgte til kgl. skovrider Johan Brandt. Gården havde været brændt i 1718, men var genopbygget. Johan Brandt havde også købt Lunde Mølle i Skærup, og da han i 1724 flyttede derover, fik den navnet Brandtlund Mølle. Hvilsbjerggård blev lillejuleaften 1724 solgt til ritmester Peter Reedtz, som døde allerede 1728. Om der så kommer en Jørgen Ludvigsen, søn af Ludvig v. Mühlen, i et par år, er ikke helt klarlagt, men i 1730 købes gården af justitsråd Johannes Michael Muhle, født 1683, der havde den til sin død i 1772.(Han angives også som ejer af Gauerslund kirke.) Da købtes gården af krigsråd Christian Carl Hvass, født ca. 1741, der solgte en del jord fra, bl.a. har´han i 1782 udstykket og frasolgt jord med et samlet hartkorn på ca. 7½ td. Noget af det
frasolgte er ”Muncher-Skov med Ibech Fiskerhuse”, som han 8.3.1782 solgte til Niels
Thomsen Breining for 410 rdl. - Hvass døde 30. juni 1797, og hans enke, Sophia Magdalene Bentzon, sælger gården til sjællænderen Iver Nyboe. Det skete 20.6.1798.
Iver Nyboe og hans kone Anne Juel Jørgensen overtog en gård med ca. 200 td. land ypperlig agerjord, 75 td. land god engbund og 130 td. skov i frodigste vækst. Han forsøgte at drive gården efter principper, som anvendtes på sjællandske hovedgårde og med den samme sædfølge. Det så godt ud, og besætningen var heller ikke så ringe: 12 heste, 40 køer, 30 stude (på skoven), 20 ungkreaturer, 20 får og 6 svin. Hele herligheden anslås at have en værdi af 20.000 - 25.000 rdl. Disse oplysninger kan findes i en lille bog, som professor Begtrup udgav i 1808 om ”Agerdyrkningens Tilstand i Jylland”.
At Hvilsbjerggård er af en anden størrelse end de øvrige gårde ses også af brandforsikringssummerne. I 1784 var der en nybygget stald på 24 fag, som blev takseret til 550 rdl., eller nogenlunde det samme som en hel gård normalt som noteres som nyopførte. Der er i alt 88 fag, deraf 20 i stuehus. Hele gården takseres til 3710 rdl., men ændres i 1793 til 3400 rdl. Efter statsbankerotten i 1813 sker der åbenbart en ombygning af en stald, for i 1817 er der 93 fag, og hele gården vurderes til 18 800
rigsbankdaler.
Iver Nyboe solgte 28.12.1809 gården med et hartkorn på 15 td. 3 fdk. 2 alb til kammerjunker von Schack Brockdorph. Der medfulgte 3 fæstehuse, og prisen var 32.300 rdl, heri kongelige penge på 624 rdl 2 mark 14 skilling. Men allerede 2 år senere, 3.9.1811, solgte Brockdorph til Peter Andreas Lorentzen for 54.000 rdl, og nu var der kun 2 fæstehuse med.
Omkring 1820, da opmålingerne til den nye matrikel fandt sted, blev Hvilsbjerggård købt
af kammerråd Ditlev Monrad, født 1779. Han var gift med Anne Grandjean, født 1795. Det
er Monrad, der i 1842 opførte det nuværende stuehus som en trefløjet bygning.
Monrad havde gården til 1854, da han solgte den til Hans Jensen, gift med Jensine Grunnet. De er der til ca. 1869, da de sælger til Christian Løwe, gift med Anne Margrethe
Weinschenk. 1878 købtes gården af Peder Andreasen, som bl.a. solgte Strandskoven fra.
I 1882 købtes gården for 170.000 kr. af Vilhelm Thor Dyrhauge Elmquist (født
10.4.1858) og hustru Augusta Esmann (født 4.1.1962), der havde den til 1919. Da købtes
den af Ingvard Jakobsen Skou, en søn af hestehandler Niels Skou. Ingvard Skou var født
14.5.1890 i Vejle og var gift med IngeborgbPedersen, født 12.5.1896 (hun var datter af en
bankdirektør i Vejle). De overtog ca. 225 td. land, hvoraf 20 var skov. Besætningen var på
11 heste, 48 køer, 20 ungkvæg og 2 svin, men voksede i Skous tid til 26 heste, 55 køer, 50 ungkvæg og 50 svin.
I august 1958 solgte Skou gården med ca. 180 td. land jord for 875.000 kroner til Poul Ejby Hansen, født 29.8.1911, gift 23.10.1943 med Karen Poulsen, født 10.2.1918. Ejby havde i årene 1933-38 været i Letland, hvor han var inspektør for en større gård. Parret havde for øvrigt købt Boltinggård på Fyn lige før de købte Hvilsbjerggård.
Sønnen, Carl Edvard Ejby Hansen, født 30.12.1949, blev ØK-handelsuddannet. Han
giftede sig 26.11.1994 med vuggestueleder Lene Møller Andersen, født 20.6.1954. Fra
1970 og til 1991 har han i 4 tempi købt gården af faderen, og de har været enige om at
forsøge at bringe gården tilbage til det stade, den var på for ca. 100 år siden, og har købt en del jord til. I 1970 købte de Vigen Skov på 58 ha af ambassadør Sehested, der havde haft den siden omkr. 1940. I 1981 købte Carl Edvard sammen med sine søstre 28 ha eng for 550.000 kroner af Niels Skov på Store Grunnet, i 1986 købte Carl Edvard alene gården
Brunhøj på 34 ha af Frode Søndergaard, og i 1993-94 købtes ca. 4 ha, da Frode Søndergaard udstykkede til storparceller ved Skovbyvej.
Der er nu knap 400 td. land, hvoraf de 130 er skov, og det vil sige, at målet på det
nærmeste er nået, der mangler kun ca. 5 ha, men med gældende landbrugslove får de nok ikke lov at købe mere. Der er ikke længere dyr på gården, men der drives planteavl og
skovbrug.
Karen Ejby døde 1.9.1998, og Poul Ejby i 2001.
Fra Preben Mikkelsen: Gauerslund II, 2005