Andelsbevægelsen
Intro
Andelsbevægelsen
Andelsmejeri, Brugsforening, Foderstofforening, Andelskasse
(af Bent Pedersen, Stauning Arkiv)
Vi har en folketælling fra 1916,som fortæller os, at der var 809 personer i Stauning sogn fordelt med 156 husstande - det er ikke så forskelligt fra i dag, hvor vi skulle være 723 personer, dog nok fordelt på betydeligt flere husstande. Trods nogenlunde det samme antal mennesker, er det et helt andet sogn, vi kan se ud af denne folketælling og andre oplysninger fra tiden.
Næsten hele sognet var beskæftiget ved landbruget (over 600 personer)og bor og arbejder på landet - Kirkebyen er først ved at blive dannet, og der er kun30 huse i hele sognet - de resterende er gårde og husmandssteder.
Endog håndværkere har ofte erhvervet sammen med et landbrug, det gælder både murer, tømrer, smed og tækkemand. Selv barberen har også andet erhverv, han fisker ved siden af.
Den type sogn er ikke gode kunder ved købmanden, de køber kun de ting, som de ikke selv er i stand til at fremstille - der blev ikke solgt meget marmelade dengang! Det bled mest til petroleum, sukker, kaffe og tobak.
Men Stauningboerne var jo ikke blinde for udviklingen i tiden, allerede 3 år efter indvielsen af det første andelsmejeri i 1882., havde vi også et i Stauning, og det dannede sammen med kirken, forsamlingshuset og fattiggården en begyndelse til det, vi nu kender som Kirkebyen.
Stauning Mejeri blev stiftet i 1885.
Stauning Mølle blev 1889 flyttet op i Kirkebyen, og i 1919 blev der dannet en foderstofforening.
Stauning Andelskasse blev stiftet 1919.
Denne bydannelsen vokser først i århundredet, og der bliver både mejerister, håndværkere og andre i såkaldt Jordløse huse, som efterspørger et større udvalg hos købmanden.
Da man i 1917 begyndte at interessere sig for at stifte en brugsforening var der allerede 2 købmænd i byen - det var P.C.Schmidt, 35 år og ugift - og Andreas Hahne Christensen, købmand og landbruger 26 år gift og med et lille barn.Førstnævnte var alene i butikken og havde en indkomst på 2000. kroner. Andreas Hahne passede nok mest landbruget, for han beskæftigede kommis Karl Gammelgaard og handelslærling Jens Nielsen. Han havde en indkomst på7920 kr.- men man kan ikke se fordelingen på købmandshandel og landbrug. Karl Gammelgaard og en anden kommis havde været i forhandling med A. Hahne om at køn butikken , men opgav, da de hørte at der var planer om en brugsforening.
Stauning Brugsforening blev stiftet ved en generalforsamling d. 11. oktober 1917. Man havde forhandlet med A. Hahne om at købe købmandshandlen for 17000 kroner incl. alt inventar. Der blev givet fuldmagt til købet og vedtaget love for foreningen. Der skulle løses næringsbrev, så man måtte handle med ikkemedlemmer- endelig blev det vedtaget at brugsen ikke måtte handle med spiritus. Der blev tegnet 89 husstande som medlemmer og Karl Gammelgaard blev valgt som uddeler.
Kirkebyvej 46A er nu et velegnet symbol på sognets andelsbevægelses historie. Den har i tidens løb huset mejeriet- andelskassen og brugsen. Den er også et symbol på andels bevægelsen udvikling /afvikling i de små samfund.
Foderstofforeningen blev nedlagt i 1969- mejeriet i 1971- andelskassen ca. 2005- og brugsforeningen 2018.
# Sic transit gloria mundi#