Andelsbevægelse i Stauning
Intro
Historien om Kirkebyvej 46A af Bendt Pedersen, Stauning Arkiv
Vi har en folketælling fra 1916, som fortæller os, at der var 809 personer i Stauning Sogn fordelt på 156 husstande - det er ikke så forskelligt fra i dag, hvor vi skulle være 723 personer, dog nok fordelt på betydeligt flere husstande.
Vi er i dag nogenlunde det samme antal mennesker, men alligevel er det et helt andet sogn, vi kan se ud af denne folketælling og andre oplysninger fra tiden.
Næsten hele sognet var beskæftiget ved landbruget (over 600 mennesker), og bor og arbejder på landet - kirkebyen er først lige begyndt at blive dannet, og der er kun omtrent 30 huse i hele sognet-
de resterende huse er gårde og husmandssteder.
Endog håndværkerne har ofte erhvervet sammen med et landbrug, det gælder både murer, tømrer, smed og tækkemand. Selv barberen har også andet erhverv, han fisker ved siden af.
Den type sogn er ikke gode kunder ved købmand eller brugsen, de køber kun de ting, som de ikke selv er i stand til at fremstille - der blev ikke solgt meget marmelade den gang. Det blev mest til petroleum, sukker, kaffe og tobak!
Men Stauningboerne var jo ikke blinde for udviklingen i tiden, allerede tre år efter indvielsen af det første andelsmejeri i 1882, havde vi også et i Stauning, og det dannede sammen med kirken, forsamlingshuset og fattiggården, en begyndelse til de vi nu kender som Kirkebyen.
Stauning Mejeri blev stiftet 1885
Stauning Mølle blev 1899 flyttet op til Kirkebyen, og i 1919 blev der dannet foderstofforening.
Stauning Andelskasse blev stiftet i 1919.
Denne bydannelse vokser først i århundredet, og der bliver både mejerister, håndværker og andre i jordløse huse, som efterspørger et større udvalg hos købmanden.
Da man i 1917 begynder at interessere sig for at stifte en brugsforening, var der allerede to købmænd i byen - det var P.C. Schmit, 35 år og ugift - og det var Andreas Hahne Christensen, købmand og landbruger, 26 år gift med et barn.. Førstnævnte var alene i butikken og havde en indkomst p 2000 kr. Andreas Hahne passede nok mest landbruget, for han beskæftigede kommis Karl Gammelgaard og handelslærling Jens Nielsen. Han havde en indkomst på 7920 kr- men man kan ikke se fordelingen på købmandshandel og landbrug.
Karl Gammelgaard havde sammen med en anden kommis Johannes Larsen været i forhandling med Andreas Hahne om at købe butikken,men da de hørte om brugsforeningsplanerne turde de ikke købe forretningen.
Da Stauning Brugsforening blev stiftet ved en genralforsamling i forsamlingshuset den 11. oktober 1917 havde udvalget bagved da også været i forhandling med Andreas Hahne om køb af købmands handelen- prisen var 17.000 kr. inklusive alt inventar.
P generalforsamlingen fik udvalget fuldmagt til at købe købmandhandelen, og der blev vedtaget love for foreningen. Der skulle løses næringsbrev, så man måtte handle med ikkemedlemmer- og endelig blev der vedtaget, at brugsen ikke måte handle med spiritus.
Der blev fremlagt en medlemsliste, og der blev tegnet 89 husstande på mødet. Desuden valgte kommis Karl Gammelgaard som uddeler.
Kirkebyvej 46A er nu velegnet som et symbol på sognets andelsbevægelse, idet den i tidens løb har huset både mejeriet- andelskassen og brugsen, der blev nedlagt 1. september 2018.