Alling Kloster

Mørk kongelys i Øm Klosters have

Bænk med møllespil.

Den giftige svaleurt står på klosterruinen
Intro
I middelalderen lå der her et benediktinerkloster. Det blev bygget i midten af 1200-tallet og nedlagt ved reformationen i 1536. Ruinerne af klosterets centrale bygninger er i dag dækket af græstørv, så du kan stadig se, hvor murene har stået.
Hér lå der i middelalderen et benediktinerkloster. Det blev bygget omkring 1250 og nedlagt ved reformationen i 1536.
Ruinerne af klosterets centrale bygninger er i dag dækket af græstørv, så du kan stadig se, hvor murene har stået. Bygningerne har dannet en firlænget gård med kirken mod syd. Der var desuden en fælles sovesal, spisesal, læsesal og et køkken. For at undgå at munkene mistede koncentrationen pga. duften af mad, lå køkkenet længst væk fra kirken.
Munkene levede efter nogle stramme regler, og der var helt faste tider for bøn, messer, læsning, måltider, hvile og arbejde. Den væsentligste opgave var at deltage i de otte tidebønner. En af den var kl. 2 om natten. Benediktinerne lagde dog også stor vægt på praktisk arbejde som fx kunne bestå af køkkentjansen eller arbejde i marken.
Ud over køkkenhaver, havde klostrene bede med lægeurter. På og omkring klosterruinen er der efterkommere af de lægeurter, som munkene dyrkede.
I klosterets tid lå der bl.a. en kirkegård, lader, stalde og nok også en vandmølle omkring selve klosteret. Sporene efter disse er fundet i forbindelse med arkæologiske udgravninger foretaget ad flere omgange siden 1860’erne. I 2022 blev der fundet grave i forbindelse med en arkæologisk undersøgelse. Gravene lå fint på rad og række til forskel fra de typiske middelalderlige kirkegårde, hvor gravene blev gravet ned oven i hinanden.
På klosterruinen vokser efterkommere af nogle af de planter, munkene havde i deres klosterhaver. De kaldes reliktplanter. Frøene fra planterne lå i dvale i århundreder, men spirede frem på ny, da jorden blev rodet rundt i forbindelse med arkæologiske undersøgelser. Her kan du stadig finde fx hulkravet kodriver, svaleurt og kongelys.
''Publiceret''