Allerup Jernstøberi


Reklameskilt for Allerups Jernstøberi i Odense. Skiltet findes nu på Møntergården i Odense. Foto: Jens Gregers Aagaard.


Foreningsfane fra Allerups Jernstøberi, 1861. Fanen viser de centrale dele af jernstøberiet samt både blæsebælg og forskellige redskaber. Fanen findes nu på Møntergården i Odense.

Intro

Det første fynske jernstøberi var M. P. Allerups Jernstøberi i Odense, der blev etableret i 1838. Matthias Peter Allerup var udlært modelsnedker fra det førende danske jernstøberi Heinrich Meldahl i København.

Da industrien kom til Fyn Før industrialiseringen var ethvert produkt et stykke håndværk, ofte skabt til en kendt kunde. Men da industrien kom til Fyn i midten af 1800-tallet, begyndte man på fabrikker at fremstille ensartede produkter til et ukendt marked. Mekanisering og masseproduktion blev grundlaget for samfundets vækst og forbedrede levevilkår.
Den første moderne industri (ca. 1840-1890) Fra 1840’erne tog den moderne industrialisering fart. Først i København og siden i provinsen. Odense var tidligt med og fik både en stærk jern- og metalindustri, tekstilindustri, sukkerkogeri, papirfabrik, glasværk og ølbryggerier. Industrien hang tæt sammen med landbruget. Fra 1830-40’erne blev landbruget mekaniseret takket være lokale jernstøberier og maskinfabrikker.

Et stærkt materiale Støbejern er jern, der har været opvarmet til flydende form og er hældt i en støbeform. Smedejern derimod er opvarmet til glødende tilstand og bearbejdet mekanisk med en hammer. Derfor ser det anderledes ud. Støbejern kan bruges til broer, rækværk, maskiner og meget andet. Frederiksbroen i Odense er Danmarks første vejbro af støbejern – fremstillet hos Allerup.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.