Aldersro
Akvarel af Aldersro. Akvarel af Aldersro fra 1800-tallet
Aldersro 1. Landevejen går gennem gravanlægget.
Aldersro 2. Landevejen adskiller gravanlægget.
Aldersro 3. Indgangen til den ene jættestue.
Aldersro 4. Arkæolog Lars Holten undersøger gravlaget.
Intro
Landevejen mellem Værslev og Kærby nær Kalundborg går midt gennem en gravhøj fra bondestenalderen. På den ene side af vejen findes tre jættestuer, hvoraf to er bygget sammen...
Landevejen mellem Værslev og Kærby nær Kalundborg går midt gennem en gravhøj fra bondestenalderen. På den ene side af vejen findes tre jættestuer, hvoraf to er bygget sammen. Jættestuerne var begravelsessted for nogle af de første danske bønder, og gravenes komplicerede konstruktion vidner om stor teknisk viden blandt stenalderfolket. Det er kun få steder i Danmark, der findes tre jættestuer i den samme høj. De over 5000 år gamle jættestuer er adskilt fra vejen af yderligere en jættestue på den modsatte side. Hvorvidt der oprindeligt har været tale om en enkelt, samlet gravhøj eller to forskellige høje vides ikke.
''Knogler, ravperler og lerkar''
Er Aldersro-jættestuerne blevet udgravet?
Nationalmuseet foretog i 1937 og 1941 nogle enkelte og lettere restaureringer, men først i 1993 blev der foretaget en egentlig udgravning. Ved den sidste undersøgelse fandt man talrige menneskeknogler, ravperler og knuste lerkar fra bondestenalderen.
Blev jættestuerne kun anvendt til en enkelt begravelse?
Nej, jættestuer er fællesgrave og er blevet anvendt over en meget lang tidsperiode på adskillige hundrede år. Ved udgravningen af Aldersro viste det sig, at der i tidens løb også har været korte mellemrum, hvor der ikke er blevet begravet mennesker i højen. I indgangen til et af gravkamrene fandt man et helt skelet. Måske er det resterne af den sidste person, som blev begravet i jættestuen.