Agtrupskov Oliemølle (Stenholdtgård)
Agtrupskov Oliemølle
Intro
I 1838 kommer Nicolai Henningsen som den første af slægten Henningsen til Agtrupskov, hvor han erhverver Stenholdtgård for 1.300 rigsdaler.
''Agtrupskov havde''
''sin egen mølle''
'''Af Hans Peter Jørgensen'''
''Slægten kan føres helt tilbage til 1483''
Familien Henningsens slægtstræ kan føres tilbage til 1483, hvor den var ejer af den største gård i Sydslesvig, ”Grundhof Angel”, der lå ved Neukirchen.
I 1838 kommer Nicolai Henningsen som den første af slægten Henningsen til Agtrupskov, hvor han erhverver Stenholdtgård for 1.300 rigsdaler. I 1845 overdrager Nicolai Henningsen gården til sin søn Asmus Henningsen. Asmus Henningsen er en driftig herre med sans for nye afgrøder og nye dyrkningsmetoder, og i 1853 får han Frederik d. VII’s tilladelse til at bygge en mølle på gården. Arkitekten, der står for møllebyggeriet, er den samme arkitekt, som tidligere har bygget Sillerup mølle, og med etableringen af mølle ved gården i Agtrupskov er Poul Henningsen nu i stand til at fremstille og bearbejde hør- og rapsolie, selvom møllen hovedsageligt benyttes som kornmølle til eget brug
Ægteparret Henningsen får to børn, datteren Cathrine Marie og sønnen Poul. Det tætte naboskab mellem Agtrupskov Skole og Stenholdtgård gør, at datteren Marie bliver gift med førstelærer ved Agtrupskov Skole Niels Uldall Jensen, hvilket sker 26. april 1890. Sammen får de 4 børn, hvoraf den yngste, Kathrine, bliver født den 5. maj 1901, men desværre tager fødslen så hårdt på Marie, at hun dør 12 dage senere, den 17. maj 1901.
Sønnen Poul gifter sig i 1891 med Marie Føns, der kommer fra Fredsgaard på Agtrup Mark, og da faderen Asmus Henningsen dør i 1892 overtager Poul gården. Som sin far er han en dygtig og driftig landmand, så udover at drive gård og oliemølle, opkøber Poul Henningsen et større jordtilliggende fra de omkringliggende gårde, og gårdens jordareal vokser betragteligt. For svogeren Niels Uldall Jensen har den til førstelærer embedet hørende skolelod længe været et irritationsmoment, så fremfor at dyrke jorden får han i 1899 sognerådets tilladelse til at bortforpagte jorden til Poul Henningsen.
''Familien rammes af tragedie''
Poul Henningsen og hans kone Marie får sammen syv børn, 4 drenge og 3 piger, og som den ældste af de fire drenge, er det højst sandsynligt meningen, at den ældste søn Asmus skal overtage Stenholdtgård.
Desværre sker der det, at familien udsættes for en tragisk ulykke, da sønnen Asmus drukner under fiskeri i Tybrind Vig ved Gamborg Fjord sammen med en lokal Agtrupvig-fisker Ib Enevold Nielsen. Begge er de gået i land på Wedelsborgs jorder, men på vejen tilbage til deres fiskerbåd kæntrer deres robåd, og begge drukner. Ulykken sker den 20. oktober 1919, men Asmus Henningsen bliver først fundet 30. januar 1920.
Derfor bliver det sønnen Martin der overtager Stenholdtgård, medens broderen, Hans Henningsen, erhverver en gård i Vester Nebel. Den tredje bror, Kristian Henningsen, køber ”Kildegården” i Drejens. Datteren Gyde Marie bliver gift med en købmand i Børkop, Cathrine bliver gift med materialist Thomas Ryelund i Vamdrup, og den sidste datter Sara bliver uddannet økonoma, hvorefter hun tager ophold på Stenholdtgård.
Udover gårdens drift, er Poul Henningsen også gennem hele sit liv utrolig interesseret i det omkringliggende samfund og dets udvikling. Derfor vælges han vælges til en lang række tillidshverv og nyder stor respekt. Han var takseringsmand for Landbygningernes Alm. Brandforsikring, bestyrelsesmedlem i A/S Dansk Frøhandel, formand for Vesterløkke Æggesalgsforening, revisor i Bjert- og Vejstrup sognes Sparekasse og formand for Vonsild-kredsens konservative vælgerforening. Også kirken og Indre Mission var en vigtig sag for Poul Henningsen og hans kone Marie.
I februar 1932 dør Poul Henningsen, og som anført bliver det Martin Henningsen, der overtager Stenholdtgård, som han allerede ved faderens død har haft i forpagtning i en periode.
Martin Henningsen er som sine forfædre en dygtig landmand, men udover at kunne drive landbrug, har Martin Henningsen også et godt handelstalent.
En af de tidligere karle på gården, Karl Viuff, fortæller, hvordan Martin Henningsen hvert forår steg på sin cykel og cyklede rundt i Syd- og Sønderjylland, hvor han på markederne opkøbte ungkreaturer. På Toftedal i Skartved havde han købt et større stykke jord, hvor de opkøbte kreaturer blev indhegnet og opfedet til videresalg. Karl Viuff kan også fortælle, hvordan vingerne fra den gamle mølle, som blev nedlagt i 1918, blev brugt i forbindelse med bygning af en stald.
Martin Henningsen bliver gift med Karen, men desværre får de ikke selv børn, hvorfor de adopterer en dreng og en pige, Bjarne og Dorthe.
Martin Henningsen dør i 1976,
''Publiceret''