Agri Baunehøj
Agri Baunehøj. Bronzealderhøje ved Agri
Intro
Jorden ved Mols Bjerge ligner visse steder et vaskebræt med bølgede striber. Et af disse steder er ved Agri Baunehøj. De bølgende rygge er spor efter gamle marker. Ryggene er omkring en meter høje og ligger med 10-20 meters mellemrum...
Jorden ved Mols Bjerge ligner visse steder et vaskebræt med bølgede striber. Et af disse steder er ved Agri Baunehøj. De bølgende rygge er spor efter gamle marker. Ryggene er omkring en meter høje og ligger med 10-20 meters mellemrum. De hjalp vandet med at løbe fra marken, ligesom de i tørre perioder kunne holde vandet på marken. De specielle agersystemer er bevarede i området, fordi arealet ikke har været pløjet siden midten af 1800-tallet, men har ligget hen til græsning. Ingen andre steder end ved Agri Baunehøj findes der så mange højryggede agre så synlige i det åbne terræn.
''Muldfjælsploven gjorde forskellen''
Forudsætningen for at kunne lave en højrygget ager var datidens muldfjælsplov. Muldfjælen bevirker, at jorden fra furen vendes op og ud til højre. Normalt er muldfjælsploven udstyret med et hjul-forstel, som er med til at stabilisere ploven. Pløjer man systematisk med en muldfjælsplov, vil der efter nogle års pløjning opstå en højrygget ager. Bredden på en højrygget ager er normalt mellem 10 og 20 meter. Det er terrænet, der afgør hvor mange agre, der kan være i et system. Længden på ageren er også helt afhængig af terrænet. Højryggede agre kan også ligge vinkelret på hinanden. En vandretur i et område med højryggede agre kan give forståelse for, hvordan systemet fungerer.