Agger Tange
høfder. Thyborønkanalens indløb er sikret med høfder.
Thyborøn. Thyborønkanalen fra nord.
Iris. Dampskibet Iris ved Aalborg - mens Aalborg endnu havde grebet om Limfjordslandet.
Intro
I dag er Limfjorden i virkeligheden ikke en fjord, men et sund. Sådan var det også i vikingetiden, hvor Knud den Store i 1027 sejlede ind i sundet fra vest på sin vej fra England til Danmark. Men omkring 1100 sandede åbningen mod vest til...
I dag er Limfjorden i virkeligheden ikke en fjord, men et sund. Sådan var det også i vikingetiden, hvor Knud den Store i 1027 sejlede ind i sundet fra vest på sin vej fra England til Danmark. Men omkring 1100 sandede åbningen mod vest til. Havet brød igennem Agger Tange flere gange i de følgende århundreder, men det blev først muligt at krydse landtangen i skib igen efter en stormflod i 1825. Den åbning lukkede sig igen i 1860’erne, men inden da havde en ny stormflod i 1862 skabt den åbning, der stadig bliver holdt vedlige med menneskelig hjælp.
''Limfjordens Dronning''
Da vikingetidens port mod Vesterhavet lukkede sig, blev Limfjordslandet et sluttet system med Aalborg i en gunstig position. Sejlads var datidens foretrukne transportform, men passagen ved Løgstør var så lavvandet, at kun små fartøjer kunne passere. Efterhånden som fjernhandelens skibe blev større, blev Aalborg derfor omladested for varer til og fra Limfjordslandet. Det, og kongens tildeling af fordelagtige privilegier, forstod byens købmænd at udnytte. Aalborg blev kendt som 'Limfjordens Dronning' med forbindelser vidt omkring. I 1600-tallets begyndelse fik et Aalborg-kompagni eneret på import af spansk og fransk vin. Købmændene lå inde med krydderier fra Sumatra og Filipinerne, og Jens Bang holdt papegøjer i sit modtagelsesværelse. Men da Vesterhavet igen brød Aggertangen, og jernbanen nåede Skive i 1864, mistede Aalborg atter grebet om Limfjordslandet.