Adelgade


Vejarbejde i Adelgade i 1965, © Kolding Stadsarkiv


Adelgade 8 til 12, © Kolding Stadsarkiv


Adelgade 3 til 9 i retningen mod Nicolaiplads omkring 1920, © Kolding Stadsarkiv


Adelgade 2-10 i retningen mod Markdannersgade, © Kolding Stadsarkiv


Adelgade 6 til 12 i 1968. Fotograf Gudrun Hechmann, © Kolding Stadsarkiv

Intro

Adelgave betyder alfarvej, der er en gammel betegnelse for en større offentlig vej. Dette navn fik gaden først i 1807. På Braun og Hogenbergs kort fra 1587 hed gaden Nørregade, på Resens kort fra 1677 Næst Torvet og på Pontoppidans kort fra 1767 Torvegade.

Adelgade har ikke haft noget med adelen at gøre, men betyder blot alfarvej, dvs. en større offentlig vej. Før 1807 var det Østergade, som var Koldings alfarvej, og den vej blev derfor kaldt Adelgade på Pontoppidans kort fra 1769.

I middelaldereren var der kun bebyggelse på Adelgades sydside, da Koldinghus’ yderste voldgrav dækkede området nord for vejen. Denne del af voldgraven, sammen med byens andre voldgrave, blev fyldt op i midten af 1500-tallet og fremefter. Det muliggjorde opførelse af en række nye gavlhuse på Adelgades nordside. Disse kan ses på Braunius’ prospekt fra 1585. På dette kort hedder vejen dog ikke Adelgade, men Nørregade.

Gaden har sandsynligvis været bredere i slutningen af 1500-tallet end den er nu. Før det nye rådhus blev bygget i 1582 var det sparsomt med pladsen på torvet, og Adelgade har derfor været inddraget i torveaktiviteterne. Det nye rådhus blev flyttet længere tilbage på torvet end det gamle, hvilket frigjorde mere plads for de handlende. Det lettede presset på Adelgade, og husene har derefter kunnet inddrage mere og mere af gaderummet.