Addit Østergård - En mandsgrav fra enkeltgravskulturen
Gravgaverne Øverst: Stridsøkse af bjergart og flintøkse. Nederst: De to gennemborede ravskiver
Graven med gravgaverne. Stensætningen omkranser graven. Øverst ses indtrykket af kraniet med de to økser til højre for hovedet. Ravskiverne ses omkring bæltestedet.
Intro
Ved pløjningen af en mark ved Addit stødte gårdejeren på store sten i toppen af to mindre høje. En af disse viste sig at indeholde et klassisk eksempel på en mandsgrav fra den såkaldte enkeltgravskultur (ca. 2800-2400 f.Kr.). Graven indeholdt to ravskiver, en stridsøkse samt en flintøkse.
''Hvad ploven afslørede''
I 1996 stødte gårdejer Karl Nielsen på nogle store sten, da han pløjede sin mark. Stenene lå i toppen af en kendt og registreret gravhøj. Gravhøjen var dog så overpløjet, at den ikke synede af meget. Kort tid efter stødte gårdejeren igen på sten. Denne gang på en mindre bakke 80 meter nord for den anden høj.
Horsens Museum undersøgte begge høje. Det viste sig, at den første gravhøj ikke var menneskeskabt. Da man efterfølgende udgravede den lille bakke nord for højen, viste det sig i stedet at være dén, der indeholdt en grav.
''Graven og gravgaverne''
Graven lå centralt under en lille høj og var omkranset af sten. Der er tale om en såkaldt bundløs grav, hvor stenene har båret en række træplanker, hvorunder den døde var gravlagt. Den afdøde har kun været dækket og ikke gravlagt i en lukket kiste.
Den sandede jord har ikke efterladt spor efter den afdøde. Der var dog et aftryk efter kraniet i gravens vestende. Ud for ansigtet lå der to fine øksehoveder. Det ene øksehoved var en såkaldt stridsøkse.
Stridsøksen er smukt slebet i sten af bjergart. Bjergart er en bred betegnelse for de sten, man finder på markerne eller ved stranden. Den anden økse var en tyndbladet flintøkse. På hver side af afdøde - ved bæltestedet - lå to gennemborede ravskiver. De har nok hængt i et bælte, som er blevet nedbrudt i den sandede jord.
''Mands- og kvindegrave i enkeltgravstiden''
Graven fra Addit er et typisk eksempel på en mandsgrav fra enkeltgravstiden. Fra Jylland kendes mange eksempler på både mandsgrave og kvindegrave fra perioden. Derfor er det muligt at bestemme kønnet på den gravlagte, selvom man ikke har bevarede knogler fra den døde.
Når den afdøde skal kønsbestemmes ser man på ligets orientering i graven. Næsten alle grave fra denne tid er øst-vest orienterede. I mandsgrave ligger afdøde typisk med hovedet i vest, mens kvinder blev gravlagt med hovedet i øst. Begge køn lå i disse tilfælde (for det meste) på siden med bøjede ben og med ansigtet vendt mod syd. Hen imod slutningen af perioden blev det almindeligt at begrave de døde i rygleje.
''Gravgaverne fortæller''
En anden måde hvorpå arkæologerne kan bestemme kønnet er ved hjælp af gravgaverne, der viser forskelle mellem mands- og kvindegrave.
Mændene blev for det meste gravlagt med sine våben, som normalt bestod af en flintøkse eller en stridsøkse og nogle gange begge typer. De gennemborede ravskiver forekommer også almindeligt i den ældre del af perioden. Mandsgraven fra Addit, som både indeholdt en stridsøkse, en flintøkse og to ravskiver, er altså en af enkeltgravstidens karakteristiske grave.
Kvindernes grave kan i stedet være udstyret med en lille flintkniv, et lerkar eller en ravperle. Men de flotteste gravgaver er uden tvivl større smykker, der kan være lavet af mange ravperler. Nogle steder er der fundet grave med op til 300 ravperler! Ravperlerne findes ofte i halskæder eller som udsmykning på kvindens bryst.
Læs om kvindegraven i [https://historiskatlas.dk:/Dortheas_Høj_-_Kvindegrav_fra_enkeltgravskulturen_(14015) Dortheas Høj]
''En ny gravskik''
Enkeltgravskulturen er opkaldt efter en ny gravskik, der først og fremmest kendes fra Midt- og Vestjylland. Kulturen dateres til perioden 2800-2400 f.Kr. Fra at gravlægge de døde i store stenkamre, jættestuerne, der kunne genanvendes via en indgang, begynder man nu at begrave de døde enkeltvis under en ny høj.
Højene anlægges i forskellige former og størrelser, og mange kan stadig ses rundt omkring i landskabet i dag. Nogle gange genbrugte oldtidsfolkene gravhøjene og begravede flere døde i højen. Det betød, at højene blev større og større. Ved Addit er der kun spor efter en enkelt grav. Andre steder har man fundet store høje, der indeholdt flere grave fra forskellige tidsperioder.
''Stridsøksetid''
I de tidlige studier af enkeltgravskulturen fandt man en bestemt genstandstype, der adskilte sig fra tidligere perioder. Stridsøkser af bjergart, som den ved Addit, blev fundet i så stort antal, at man startede med at kalde perioden for stridsøksetid.
Stridsøkserne kommer i mange forskellige former og længder. Økserne kan dateres blandt andet ud fra deres udformning. Stridsøksen fra Addit er en såkaldt type I og daterer sig dermed til den ældste del af enkeltgravskulturen. Stridsøkserne i gravene har sandsynligvis ikke været brugt som våben, men har nok snarere været et statussymbol.
''Addit Østergård - A mans grave from the Single Grave Culture''
Under a small mound archaeologists found the remains of a grave containing classic male status objects. The objects were from the younger part of the neolithic period (c. 2800-2400 B.C.). The grave was from a culture that inhabited the central and western parts of the Jutland peninsula.
The culture is known as e'''nkeltgravskultur, '''which translates to Single Grave Culture. The name of the culture derives from a new kind of burial practice where each deceased person is buried under a small mound. This burial practice comes after a period where the Stone Age peasants in Denmark usually buried their dead in mass graves under mounds or in passage graves.
The bones of the deceased had disappeared, but a small indent revealed where the skull had been. The grave contained two axes next to the head of the deceased. One was a flint axe and another was a battle-axe. The battle-axe was made of solid rock. Battle-axes found in these kind of graves were probably not used for battle. Instead, they were most likely a symbol of status in the family. Near the waist of the deceased two circular amber discs with a hole in the middle were found.
The gender of the dead person can easily be distinguished in the graves of the Single Grave Culture. The male dead were often buried with their head in the western end, the female in the eastern end. The grave goods also show the gender. Males were often buried with a combination of a battle-axe, bow and arrows and various flint tools. Females were buried with a small flint knife or a ceramic vessel. The most impressive gifts in the female graves are the many amber beads. They are often found around the neck or decoration on the woman’s chest.
''Publiceret''