Aastrup kirke på Falster

Aastrup kirke set fra syd. I de runde felter på tårnet ses C H Beirings initialer.

I bagrunden Aastrup kirke med kirkestalden (nedrevet i 1989) i baggrunden. Forrest bliver Ejner Hjulmands hoppe med føl vurderet før dyrskuet i 1967.

Aastrup kirke

Pastor Bierings familiegravminde fra 1803

Aastrup kirkegård. Gravminde på højen for H.J.G.A. Laccopidan, overlærer på Næsgaard Agerbrugsskole.

Lods J.C. Davidsen ved lodsstationen ved Batteriet ved Hestehoved.

Kirkeskibet udført af Lods Jensen (Peter L. Jensens far). Foto Carsten Flink

Intro

Middelalderkirken i Aastrup er Falsters mest lyserøde kirke. Den ligger på en bakke med udsigt over højmosen Maglemose. Kirken er rigt udsmykket med kalkmalerier af den kendte Elmelundemester fra 1400-tallet.

Altertavlern er fra 1838 og består af nyklassistist portal omkring et maleri af Kristus i Emaus, maler Fritz Westphal.

Prædikestolen er buskbarok, skåret af Jørgen Ringnis og kan dateres tilbage til omkring 1640.

Døbefonden er af gotlandsk kalksten.

I våbenhuset hænger en mindetavle over kirkeejer og sognepræst magister C. H. Biering 1760-1804.
Bierings gravsted findes på kirkegården i lunden nordvest for kirken.

I kirken syd for altret ligger gravstenen over sognepræst Theophilus Sadolin, der døde 1612.

Gravminderne i denne database er udpeget af Museum Lolland-Falster i samarbejde med kirkens menighedsråd. Efterfølgende er de godkendt af områdets provst på et ekstraordinært provstesyn. Gravminderegistreringen er foretaget på baggrund af: ”Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde” af 22. maj 1986.

Gravminderegistrering på Aastrup kirkegård

Kirken er opført i 1200-hundredtallet af røde munkesten. Våbenhus og tårn er yngre.
Kirken er kalket lyserød med hvide blændinger og skal ifølge traditionen være den lyseste af Falsters lyserøde kirker.

På skibets østgavl er ridset et par små hoveder, som ifølge et gammelt sagn forestiller to af de tre søstre, som blev myrdet på vejen mellem Grønsund og Horbelev, hvor de havde været i kirke.

På tårnets østgavl står 1791 og monogrammet C H B for sognepræst Chr. H. Biering.

Kirken er rigt udsmykket med kalkmalerier fra to perioder.

De ældste kalkmalerier findes på korbuen og er fra sidst i 1200-tallet.
Hvælvingerne i skibet er dekoreret af Elmelundemaleren i slutningen af 1400-tallet. I den enehvælving vises bl. a. uddrivelsen af Paradiset. I den anden hvælvning vises Kristi lidelseshistorie.

Kalkmalerierne blev malet over i forbindelse med reformationen, og blev først afdækket i 1948-1949.