Aalborg Mølleplads


gade. Skipper Clements gade i Aalborg. I baggrunden Mølleplads.


vældig Oksetunge. Johan Rantzaus 'Oksetunge', velegnet til at stikke mellem en pladerustnings sammenføjninger.


skipper. Skipper Clement monumentet ved Hobrovej, Aalborgs sydlige indfaldsvej.


allegori. Allegorisk fremstilling af Rantzaus sejr. Krigsguden Mars har foden på Clement i fangehullet.


halshugning. Skipper Clement halshugges i Viborg i 1536

Intro

I vinteren 1534 var Aalborg en slagmark. Kaperkaptajnen Skipper Clement havde indtaget slottet Aalborghus i alliance med den landflygtige kong Christian den Anden og hansestaden Lübeck. De var i borgerkrig mod den holstenske hertug Christian og den jyske adel...

I vinteren 1534 var Aalborg en slagmark. Kaperkaptajnen Skipper Clement havde indtaget slottet Aalborghus i alliance med den landflygtige kong Christian den Anden og hansestaden Lübeck. De var i borgerkrig mod den holstenske hertug Christian og den jyske adel. I kølvandet gjorde nordjyllands bønder gjorde oprør, og under Skipper Clement sejrede de 15. oktober over en adelshær i et slag syd for Aalborg. Herefter forskansede oprørerne sig på Aalborghus, men 18. december stormede adelsmanden Johan Rantzaus lejesoldater slottet og huggede bondehæren ned. Slottet, der lå syd for den nuværende Mølleplads, blev ødelagt og erstattet af det nuværende Aalborghus ved havnen. ''Skipper Clement i industribyen'' Mange aalborgensere synes om historien om Skipper Clement. I det 20. århundrede blev Aalborg en industriby med fabrikker drevet af tilflyttere fra landet. Stoppede man en voksen på gaden i 1911, var kun én ud af ti født i Aalborg, og i snart 100 år har byens borgmester været socialdemokrat. De undertrykte bønders oprør mod samfunds(over)magten har været en populær fortælling. Skipper Clement har givet navn til en af Aalborgs gader, en skole, et seminarium og byens ældste spejdergruppe. Ved Hobrovej står en statue af ham i en barsk og viljefast skikkelse. Den blev rejst i 1932 på initiativ af en anden af byens helte, spritbrænder Harald Jensen.