Aadalens afvanding mindesten i Skjern enge
Mindesten for Ådalens Afvanding 1940-1969.
Mindesten for Aadalens afvanding 1940-1969.
Intro
Mindesten rejst til minde om initiativtagerne til Ådalens afvanding 1940-1969.
''Ådalens afvanding
''
År: 1977.
Sted: Pumpestation Nord, Langkjærvej, 6900 Skjern.
Initiativ: Lodsejere i Skjernådalen.
Materialer: Granitsten.
Beskrivelse:
I 1977 rejste lodsejere en mindesten umiddelbart vest for den største af pumpestationerne, Pumpestation Nord, til minde om initiativtagerne til Ådalens afvanding 1940-1969.
Stenens tekst lyder således: "'''Aadalens afvanding 1940 - 1969. Ved sammenhold blev vundet frugtbar jord - Mads P. Madsen - N.C.Nielsen - K.Vadgaard - J.Smedegaard Mortensen, lodsejere 1977'''."
Skjernådalens afvanding er Danmarks største afvandingsprojekt og udført i årene 1962-68.
Før afvandingen blev gennemført, var landbrugsdriften tilpasset naturens luner i ådalen. Landbrugene var oftest baseret på store dyrehold og en kombination af enge og marker. Denne måde at drive landbrug på, blev i begyndelsen af 1960'erne urentabel, set i forhold til korndyrkning. Korn kunne dog ikke dyrkes, hvor åen med dens oversvømmelser, regerede. Derfor blev mange af de største åløb inddigede, og ved hjælp af pumpestationer og afvandingskanaler holdt man grundvandsstanden under kontrol.
Indtil 1960'erne var der blandt folketing og befolkning flertal for de store afvandingsprojekter, p.gr.a. ønsket om at øge og sikre landbrugsproduktionen.
Det danske Hedeselskab udarbejdede på basis af mange års forudgående diskussion, lokale ønsker og folketingsbeslutninger, projektet "Danmarks største afvanding" og fik pengene bevilliget. Udførelsen af anlægsarbejdet skete i årene 1962-68. Der var tale om Danmarks største afvandingsprojekt, hvor ca. 4000 ha. eng forandredes til landbrugsjord på strækningen fra Borris til Ringkøbing fjord, ca. 20 km..
I korthed gik afvandingen ud på at bortlede vandet i store inddigede vandløb, så engene ikke længere blev oversvømmede. Vandet på engene opsamledes i store åbne kanaler, der førte det frem til pumpestationer, som igen pumpede det op i de inddigede vandløb. Således kunne man regulere grundvandsstanden på markerne, så forholdene her blev bedst mulige for afgrøderne.
Grund og overfladevand fra ca. 3000 ha. gik gennem pumpestationerne, der hver især kunne klare at pumpe op til 7000 liter vand pr. sekund.
Afvandingen blev en stor økonomisk succes for landbruget.
Projektet har dog også haft negative konsekvenser for naturen og vandmiljøet, bl.a. forringede livsbetingelser for truede planter og dyr, okkerforurening, reduktion af åens selvrensende effekt samt en forurenet jord. Afvandingen og opdyrkningen har også betydet at de tørverige jorder synker, flere steder med mere end 1 mtr. Skal man her opretholde landbrugsdriften, vil et nyt afvandingsprojekt være nødvendigt.
I 1970'erne blev fjordens miljøtilstand kraftigt forværret og i 1998 vedtog Folketinget en anlægslov for genopretning af den nedre del af Skjern Å-systemet, hvor 2200 ha. natur genskabes fra Borris til Ringkøbing fjord - men det er jo en hel anden historie som ikke skal fortælles her.