1970ernes parcelhuse





I 1970erne brugte man mange forskellige typer og farver af mursten, her hvide kalksten


Facade og plantegning af parcelhus fra 1973. Bemærk de to indgange - hoveddøren og køkken døren - i langsiden af huset


Byggeri af parcelhus, 1970erne


Foto af Munkekærgård i 1956. Munkekærgård var en af de mange gårde, der blev revet ned i løbet af 1960erne og 1970erne.


Luftfoto af nye udstykninger vest for Rishøjvej. Rishøjhallen ses også under opførelse.


Formand for haludvalget, Hans Rolskov, holder tale ved Rishøjhallens rejsegilde i oktober 1971


Rishøjhallen indviedes 6. maj 1972 og blev snart et centralt samlingspunkt.

Intro

I 1970 blev Højelse og Ølsemagle kommuner lagt sammen med Køge. Udstykningen fortsatte med næsten samme hast som i 60erne.   Bydelen var ved at være godt etableret. I 1972 blev Rishøjhallen indviet og blev snart et vigtigt samlingspunkt. Samme år åbnede motorvejen og gjorde det nemmere at pendle.

I 1970erne var størrelsen på parcelhusene gennemsnitligt 135 m2, og husene kunne være udvidet med både tagetage og kælder. Udnyttelse af tagetagen gav mange mulighed for at have en balkon i gavlen. Næsten alle huse var bygget som elementbyggeri med skalmur af mursten. Stenene, der blev brugt i ydermuren, varierede mere end tidligere. Der er eksempler på brug af gule, røde og hvide sten. Med oliekrisen i midten af 1970erne begyndte man for alvor at isolere husene, hvilket kan ses af at murene blev tykkere. Taget var oftest belagt med eternit, selvom betontegl også blev anvendt. Træbeklædning på gavle og mellem vinduerne var et karakteristisk træk, som fortsatte traditionen fra 1960erne. Husene vendte gerne med gavlen ud imod vejen, mens hoveddøren var placeret i langsiden ud imod indkørslen. Samtidig er det en klar tendens, at husene blev placeret længere fremme på grunden end tidligere, hvilket gav en lille forhave og en større baghave. Både adgangen til huset og fordelingen af haven betyder at ”det private” lader til at have fået en vigtigere plads i parcelhuslivet i 1970erne. Langt de fleste huse blev opført med garage eller fik garage bygget til kort efter opførelsen, men ellers er der sket færre forandringer med 1970ernes parcelhuse op til i dag. Det skyldes nok, at husene fra udgangspunktet var større og derfor passer bedre til boligkravene i dag.

Huse fra 1970erne i Ølby Lyng og Ølsemagle Strand: 567 huse Gennemsnitlig grundstørrelse: 874 m2 Husenes størrelse: 90 - 248 m2, gennemsnit: 135 m2 Gennemsnitlig byggeprocent: 14 % Orientering af huset: Langside mod vej: 45 % Gavl mod vej: 55 % Placering af hoveddør: Imod vejen: 31 % I siden af hus: 69 % Placering af hus på grund: Midt mellem for- og baghave, asymmetrisk på grund: 28 % Lille forhave, stor baghave, asymmetrisk på grund: 24 % Lille forhave, stor baghave, symmetrisk på grund: 48 % (Tallene er baseret på en gennemgang af 29 huse bygget mellem 1970 og 1978 på hhv Kratvangen, Østervangen og Hellebækvej)

Køge Arkiverne www.bbr.dk Byggesagsarkivet, Køge Kommune Nuværende og tidligere beboere i Ølby Lyng og Ølsemagle Strand Stor tak til de mange frivillige kræfter, der har hjulpet med at grave parcelhuskvarterets historie op i forbindelse med projektet ”Køge Nord - lad os fortælle historien sammen”. Projektet indgår som del af det større forsknings- og formidlingsprojekt ”Tidslinjen. Anvendt Arkæologi i Køge Nord”, støttet af Velux Fonden. Læs mere om projektet her: [https://www.museerne.dk/udstillinger-og-projekter/tidslinjen-anvendt-arkaeologi-i-koge-nord/ https://www.museerne.dk/udstillinger-og-projekter/tidslinjen-anvendt-arkaeologi-i-koge-nord/]

''Publiceret''

Lokale stemmer fortæller: ”I 1970erne blev flere af de gamle gårde nedrevet for at give plads til nye udstykninger. Inden nedrivningen tog jeg rundt med min far og kiggede om der var noget vi kunne bruge på de forladte gårde. Det var især planter til haven, som vi hentede.” - Annemarie ”Da vi flyttede til området og byggede hus, blev der holdt en del vejfester i det nye kvarter. Alle bidrog – ikke mindst med hjemmebrygget øl og vin. Jeg husker også, at når festen trak ud til de lyse timer, købte vi nybagt morgenbrød ud af bagdøren hos bageren i butikscenteret på Nylandsvej.” - Erik ”Det sociale betød rigtig meget. Brugsens årlige generalforsamling var en af de vigtige begivenheder i området. Der var altid pølsebord og rigeligt med rødvin, og mine forældre deltog ofte. Tillige betød Rigshøjhallens arrangementer rigtig meget for det sociale liv. Der blev arrangeret store fester med levende musik og dans, hvor mine forældre også deltog ofte. - Birgit ”Da ”Vangerne” blev udstykket, blev der trukket lod om grundene. Jeg fik et heldigt nummer og dermed lov til at vælge byggegrund, som en af de første. Jeg valgte en grund i den vestlige ende af ”Vangerne” i troen på, at det var så langt væk som muligt fra den planlagte S-togsbane. Senere lavede man om på placeringen, så i stedet for at ligge midt ned igennem området, hvor der i dag er grønt område, kom S-togsbanen til at ligge op af motorvejen – lige vest for ”Vangerne”.” - Kalle